Billeder af is og sne fra Ringkøbing

Mens nord­jy­der­ne sner inde, så kom­mer der her lidt ude­bil­le­der fra Ring­kø­bing Fjord.

Her spil­ler far og søn ‘sne­bold’ på isen, der til­sy­ne­la­den­de er tyk nok.

Far og søn spiller snebold på isen
Far og søn spil­ler ‘sne­bold’ på isen

Bemærk her, hvor­dan isen atter er fros­set til efter at være spræk­ket.

Isen er sprækket og frosset til igen.
Isen er spræk­ket og fros­set til igen.

Den nys­ger­ri­ge gla­cio­log under­sø­ger isen, hvor van­det står blank oven på isen. Bemærk, hvor­dan isen er begyndt at ‘pak­ke’ op mod kan­ten.

Malene studerer en våge i isen.
Male­ne stu­de­rer en våge i isen.

Isen pak­ker i meget stør­re omfang læn­ge­re ude.

Isen pakker på Ringkøbing Fjord.
Isen pak­ker på Ring­kø­bing Fjord.

Et alter­na­tivt sol­fil­ter: Et styk­ke fjor­dis fra Ring­kø­bing Fjord.

Solen set gennem et stykke is.
Solen set gen­nem et styk­ke is.

Og så lidt bio­lo­gi: Isfug­len til­hø­rer skri­ge­fug­le­ne, der oftest er meget far­ve­strå­len­de tro­pe­fug­le. Her­hjem­me kan de ses over hele lan­det, men ses hyp­pigst i Midt- og Østjyl­land. Hvis du aldrig har set en isfugl før, så giver vi dig her chan­cen. Vi var hel­di­ge at have kame­ra­et frem­me, da et enkelt eksem­plar fløj rundt ved en lil­le våge i Ring­kø­bing Fjord.

En isfugl over en våge i isen i Ringkøbing Fjord.
En isfugl over en våge i isen i Ring­kø­bing Fjord.
Endnu et billede af den lille isfugl
End­nu et bil­le­de af den lil­le isfugl
Isfuglen sidder stille på en sten.
Isfug­len sid­der stil­le på en sten.

Cykeltur i Nationalpark Skjern Å

Opda­te­ring: Turen er desvær­re ble­vet udskudt ind­til august, da Eva Kan­strup er ble­vet for­hin­dret. Nær­me­re besked om dato kom­mer sene­re. Følg med på www.fjordnet.dk.

Kort over Nationalpark Skjern Å
Kort over Natio­nal­park Skjern Å

På næste man­dag arran­ge­rer Tvær­fag­ligt Net­værk (Fjord­net) en cykel­tur rundt i Natio­nal­park Skjern Å sam­men med Eva Kan­strup, der er kåret som Årets Græn­se­bry­der 2008 i områ­det omkring Ring­kø­bing Fjord.

Billede af Skjern Å
Bil­le­de af Skjern Å

Eva Kan­strup er direk­tør for Mil­jø og Tek­nik i Her­ning Kom­mu­ne og har haft en stor fin­ger med i spil­let om til­bli­vel­sen af Natio­nal­park Skjern Å. Turen er en gen­ta­gel­se af den gui­de­de cykel­tur, som i sin tid over­be­vi­ste Fol­ke­tin­gets Mil­jø- og Pla­n­ud­valg om at Skjern Å-dal skul­le bli­ve til Dan­marks næste natio­nal­park.

Vi tager med på cykel­tu­ren, der fin­der sted man­dag d. 22. juni kl. 18:30 — 20:30 fra Løn­borg­gård. Arran­ge­men­tet er gra­tis for med­lem­mer­ne af Tvær­fag­ligt Net­værk, men for­me­delst DKK 300,- kan man bli­ve med­lem af for­e­nin­gen og få lov til at del­ta­ge i fle­re arran­ge­men­ter helt frem til april 2010, hvor der igen vil være gene­ral­for­sam­ling.

Vi glæ­der os meget til at kom­me ud i natu­ren sam­men med andre nys­ger­ri­ge og har alle­re­de meldt os til, så nu er der kun 23 plad­ser til­ba­ge — skynd dig at læse mere om turen, og meld dig til hos Karin Odgaard, hvis du også synes, det lyder spæn­den­de.

Vi ses der­u­de!

Øm i bener’n — pilgrimsvandring om Ringkøbing Fjord

I går hav­de jeg den sto­re for­nø­jel­se at være med på før­ste del af den pil­grims­van­dring rundt om Ring­kø­bing Fjord, som Turist­grup­pen Vestjyl­land og Viborg Pil­grims­cen­trum har sam­ar­bej­det om at arran­ge­re. Hele turen er ca. 120 km lang, jeg nøje­des dog med at gå ca. 20 km fra Ring­kø­bing kir­ke til Nr. Lyng­vig fyr.

Turen star­te­de i Ring­kø­bing kir­ke med mor­genan­dagt. Kl. 10.30 begynd­te vi at gå langs fjor­den til Søn­der­vig og der­fra ad Vest­ky­st­ru­ten til Nr. Lyng­vig fyr. Vi blev mødt af et par byger, men ikke noget, der ikke kun­ne hol­des ude af et godt sæt regntøj. Under­vejs holdt vi stør­re og min­dre pau­ser blandt andet ved Gl. Sogn kir­ke, hvor vi fik et rundstyk­ke og en kop kaf­fe. Kl. 16.45 ankom vi til Nr. Lyng­vig fyr, træt­te og ømme i bene­ne — men gla­de!

Det var en fan­ta­stisk tur! Bare at gå og gå. Gå i stil­hed. Gå og tale sam­men. Dele livs­hi­sto­ri­er. Stop­pe op for at se på en gulds­purv, der bade­de i en vand­pyt. Stop­pe op for at se en lang ræk­ke som­mer­fug­lel­ar­ver der mave­de sig hen over stien. Stop­pe op for at høre gøgen. Gå og syn­ge. Luk­ke øjne­ne og nyde for­års­so­len. Stop­pe op i livet og bare nyde at være.

Pil­grims­van­dring behø­ver ikke at være den sto­re tur ad pil­grims­ru­ten El Cami­no til San­ti­a­go de Com­po­stela, det kan også være en tur fra kir­ke til kir­ke her­hjem­me i Dan­mark, eller ad Hær­vej­en.

Du kan nå at være med end­nu, turen slut­ter på fre­dag. Efter pla­ner­ne gen­ta­ges van­drin­gen næste år i uge 21. Og jeg kan kun anbe­fa­le det!

Pilgrimsvandring om Ringkøbing fjord - udsigt til kitesurfere
Pil­grims­van­dring om Ring­kø­bing fjord — udsigt til kite­sur­fe­re

Få motion og viden på samme tid i Vestjylland

Vandring ved Vestjylland
Van­dring i Vestjyl­land

Jeg bli­ver lige nødt til at lave lidt rek­la­me for min arbejds­plads. Vi har nem­lig et pro­jekt i gang, der hed­der 100 Sun­de Ople­vel­ser. En del af pro­jek­tet er temau­ger der skal afhol­des i løbet af det­te og de næste to år (og for­hå­ben­ligt i fle­re år frem­over). I uge 21 er tema­et Van­dring i Vestjyl­land. Bliv inspi­re­ret af tek­sten her­un­der eller gå ind på QualityTime.dk.

Hvis du vil ople­ve Vestjyl­land på nært hold, så find van­dresko­e­ne frem. Se den høje him­mel over det åbne land­skab, oplev kystens kilo­me­ter­lan­ge sand­stran­de eller mærk hedens spe­ci­el­le atmos­fæ­re på din van­dre­tur. Hvad enten du er til van­dring, trek­king, pil­grims­van­dring eller stav­gang vil Vestjyl­lands fan­ta­sti­ske natur dan­ne ram­men om din akti­ve ferie.

Du væl­ger selv om du vil føl­ge pil­grims­ru­ten omkring Ring­kø­bing Fjord, wal­ka­bout, lan­ge van­dre­tu­re med over­nat­ning eller få kul­tur­hi­sto­ri­ske ople­vel­ser ude i natu­ren med de man­ge arran­ge­re­de ture i uge 21. Van­dre­sti­er igen­nem stor­slå­et natur med rigt plan­te- og dyre­liv. Pil­grims­ru­ter med mulig­hed for for­dy­bel­se. Til dig med lyst til at sli­de på van­dre­støv­ler­ne byder Vestjyl­land på kilo­me­ter­lan­ge van­dre­tu­re.

Hol­der du af at gå i natu­ren, langs havet, gen­nem heden, rundt om søen og fjor­de og over bak­ker og dale er Vestjyl­land det helt ret­te sted for dig, din fami­lie og ven­ner. Rundt i den vstjy­ske natur er van­dre­sti­er­ne mar­ke­ret og det er kun dig selv der sæt­ter kilo­me­ter­græn­sen. At van­dre i Vestjyl­lands mang­fol­di­ge natur giver ikke bare sund motion, men har også en posi­tiv effekt på humør og sind. Den vestjy­ske natur er både afstres­sen­de og bero­li­gen­de for sjæ­len. At gå er god og nem motion.

Sæt kryds i kalen­de­ren i og omkring Kri­sti Him­mel­fart­s­fe­ri­en. Ønsker du et pro­gram til­sendt, så kan du skri­ve til mig i kom­men­tar­fel­tet.

Der­u­d­over er der temau­ger­ne

  • Fiske­ri i Vestjyl­land i uge 37
  • Fug­le i Vestjyl­land i uge 39

Pro­gram til dis­se kom­mer sene­re, men du kan læse om uger­ne på qualitytime.dk.

Vinteren har givet op igen

I dag har vej­ret (igen) været rig­tig kede­ligt gråt, vådt og blæ­sen­de — det er som om vin­te­r­en har opgi­vet at være vin­ter. Som om det der med at hol­de tem­pe­ra­tu­ren nede og lade være med at blæ­se og bare være en frost­klar dag er lidt for svært. 2008 viste sig imid­ler­tid fra sin mest vin­ter­ven­li­ge side på årets aller­sid­ste dag.

Ons­dag d. 31. decem­ber kør­te Male­ne og jeg fra Ring­kø­bing over Holste­bro og Viborg til Tern­d­rup for at fejre nytår­s­af­ten. Der gjor­de vi et holdt på et ukendt sted langs lan­de­vej­en for at tage dis­se bil­le­der af den frost­klæd­te skov. Nyd bil­le­der­ne — der er som sæd­van­lig fle­re på 23.

Malene går en tur i den frostklædte skov med ryggen til kameraet.
Male­ne går en tur i den frost­klæd­te skov med ryg­gen til kame­ra­et.
Nærbillede af isklædt græsstrå
Nær­bil­le­de af isklædt græs­strå
En lysning i skoven med et fint hvidt slør
En lys­ning i sko­ven med et fint hvidt slør

(puh, så nåe­de jeg det alli­ge­vel inden mid­nat!)

Rundtur i Ringkøbing

Jeg har haft ferie i den­ne uge og tors­dag efter­mid­dag tog jeg der­for afsted med X-bus 952X mod Ring­kø­bing for at hjæl­pe Male­ne med at flyt­te hen­des ting fra det lil­le værel­se, hun hav­de over Den Rig­ti­ge Slag­ter på Alga­de i Ring­kø­bing og ned til vores nye lej­lig­hed midt imel­lem Aldi, Net­to og Kvi­ck­ly — der bli­ver ikke langt til shop­ping­mu­lig­he­der­ne.

Ja, jeg skrev “vores nye lej­lig­hed”, for efter at Male­ne har fået arbej­de i Hvi­de San­de, har vi beslut­tet at flyt­te fra Tilst. Det er geo­gra­fisk set et ret stort spring, så der­for tog jeg kame­ra­et med i byen fre­dag for­mid­dag, hvor Male­ne var på arbej­de, for at se, om sprin­get kul­tur­mæs­sigt vil­le bli­ve lige så stort.

Lad mig star­te med at afslø­re, til de der ikke ved det alle­re­de, Ring­kø­bing er en hyg­ge­lig køb­stad, hvor der fin­des lidt af hvert — både histo­rie og han­dels­liv. På min rund­t­ur i byen lyk­ke­des det mig at fin­de beg­ge dele.

Da jeg star­te­de, var vej­ret lidt fug­tigt. Det betød, at jeg hav­de mulig­he­den for at tage en ræk­ke bil­le­der af fug­ti­ge, nyud­sprung­ne bøge­bla­de, som dem, du kan se her­un­der. Flot.

Våde bøgeblade i Ringkøbing

Byens vin­han­del Spar-køb­man­den hand­ler også med kaf­fe; kaf­fe­møl­ler­ne snur­re­de lystigt i ruden.

Kaffemøllerne snurrer i vinhandlen

Ring­kø­bing har også en slag­ter­bu­tik med en rig­tig slag­ter i. Hans butik er natur­lig­vis helt auten­tisk og der­for er han da også Den Rig­ti­ge Slag­ter.

Den Rigtige Slagter-butik

På vej rundt i byen fandt jeg også en ræk­ke skil­te, som jeg af den ene eller den anden mere eller min­dre selv­mod­si­gen­de grund føl­te mig nødsa­get til at foto­gra­fe­re. Er der for eksem­pel een, der kan for­kla­re, hvor­for man ikke må smi­de sten i van­det? Det er så fri­sten­de at kaste en stor, tung sten højt op i luf­ten og høre den bry­de van­d­over­fla­den med et stort plump.

Man må ikke smide sten i vandet i Ringkøbing havn.

Og mens jeg var nede ved hav­nen fandt jeg den­ne måge, der holdt vagt og sør­ge­de for at fart­græn­ser­ne i hav­ne­bas­si­net blev over­holdt. Jeg er sik­ker på, at den er i gang med at skri­ge noget i ret­ning af “Slå så lige brem­ser­ne i og få den plim­sol­ler ned i tom­gang, din fersk­vand­spirat!”.

En måge holder vagt i havnebassinet.

Inde bag en stor tøj­bu­tik i en bag­gård, som i øvrigt var fyldt med sto­re, flot­te Audi’er og des­li­ge, fandt jeg den­ne ram­po­ne­re­de og rød­ma­le­de port, som øjen­syn­lig er så vig­tig, at man ikke må hol­de for­an den. Gad vide, om det er her­fra, der er udryk­ning med brand­sprøjten, når det vir­ke­lig går hedt til? Resten af byg­nin­gen var i øvrigt i vær­re for­fat­ning end por­ten. Der var ingen glas i ruder­ne og ved­ben­den på gav­len hav­de vok­set sig langt ind i stu­en.

Man må ikke holde foran denne ramponerede port.

Men for nu at demon­stre­re, at det ikke blot er besyn­der­li­ge skil­te og ram­po­ne­re­de byg­nin­ger i Ring­kø­bing, så vil jeg slut­te af med at vise en ræk­ke byg­nin­ger og gav­le, som jeg er sik­ker på, at ring­kø­bin­gen­ser­ne har eller har haft grund til at være stol­te af at vise frem. Vi star­ter med et gavlma­le­ri, som er malet på ende­væg­gen hos en af de loka­le male­re. Meget pas­sen­de.

En malers endevæg

Ude ved van­det kan man også se Ring­kø­bing-Skjern kom­mu­nes råd­hus, som blandt andet kan afslø­re, at musiks­ti­len grun­ge også er nået til byen.

Ringkøbing-Skjern kommunes rådhus

Sid­ste hus i ræk­ken er det­te flot­te rød­kal­ke­de og blå­ma­le­de byhus, som min­der om et græsk post­kort. Eller et svensk post­kort. Eller bare et port­kort fra Ring­kø­bing.

Et rødkalket hus i Ringkøbing

Og til aller­sidst vil jeg lige min­des vores bryl­lup, hvor vi jo, hvis nogen sta­dig kan huske, ser­ve­re­de Mar­ti­ni Asti for vores gæster. Dem kan man mulig­vis købe i Ring­kø­bing eller omegn. I hvert fald stod der en 3–4 tom­me fla­sker i en skralds­pand ved stien langs med van­det. Stor ros til de tørsti­ge sjæ­le, der har husket at bru­ge skral­des­pan­den.

Tomme Martini Asti-flasker i en skraldespand.

Det­te er kun et lil­le udpluk af de bil­le­der, jeg tog den for­mid­dag i Ring­kø­bing, da jeg var ale­ne hjem­me og vil­le lære byen lidt bed­re at ken­de. Man bli­ver så utro­ligt opmærk­som, når man har et kame­ra i hån­den. Husk, at du kan se bil­le­der­ne i stør­re for­mat på 23HQ.dk.

Billeder fra Hvide Sande

Jeg har haft min før­ste arbejds­u­ge og er hjem­me i Århus og hol­de wee­kend. Det har været en blid opstart på arbej­de. Ons­dag afslut­te­de jeg min arbejds­dag med en foto­tur langs Vester­ha­vet. Jeg tror, at jeg bli­ver afhæn­gig af at fyl­de lun­ger­ne med frisk havluft efter endt arbejds­dag…

vesterhavet ved Hvide Sande

Jeg elsker at fin­de moti­ver af kulørt affald i natu­ren, især ved stran­den er der altid flot­te og far­ve­ri­ge moti­ver at fin­de. Her er noget sam­men­fil­tret blåt garn.

Blåt garn

Og her en oran­ge gum­mi­hand­ske.

Orange gummihandske i sandet

Antoniuuuuuus!!!

Tid­li­ge­re er vi stødt på et mær­ke­ligt natur­fæ­no­men hos os — se bil­le­det her­un­der — hvor vi skrev til Skov- og Natursty­rel­sen og spurg­te, om der fand­tes van­dren­de pin­de i Dan­marks frie natur. Det gør der ikke, med­min­dre de er flyg­tet fra deres fan­gen­skab…

Vandrende pind

Nu tum­ler vi med et nyt myste­ri­um her på matrik­len…

Sid­ste uge blev områ­det omkring vores ter­ras­se og hoved­dør sky­de­ski­ve for kon­ky­li­er og andre strand­skal­ler. Først tro­e­de vi, at det var nogen af nabo­er­nes børn, som syn­tes, at det var sjovt at kaste ting ind på vores ter­ras­se. Før­ste gang det ske­te, kig­ge­de Ulrik ud af vin­du­et for at se, om det var bør­ne­ne, der lave­de løjer. Men der var ingen at se! Så ske­te det igen et kvar­ter efter. Så gik jeg ud på ter­ras­sen for at skæl­de even­tu­el­le bal­la­de­ma­ge­re ud… Men igen, ingen at se eller høre…

Vores teo­ri er, at det er områ­dets ska­der og kra­ger, der har sid­det og gjort tagren­der rene og kastet kon­ky­li­er­ne “over­bord”. Men hvem har lagt dem der? Vi bor trods alt knap 8 km fra Århus Bugt og gider måger eller lig­nen­de at fly­ve så langt for at spi­se sneg­le i fred?

Ken­der nogen sva­ret? Ellers må vi spør­ge Skov- og Natursty­rel­sen igen.

Her får I det sam­le­de bevis­ma­te­ri­a­le.

Konkylier i haven

Pink sky

I går aftes var det­te syn udsig­ten fra vores hoved­dør. Ulrik blev beor­dret ud for at foto­gra­fe­re — han er jo lidt høje­re end mig 🙂 Det er et af hver­da­gens glæ­der — at se flot­te sky­for­ma­tio­ner og fore­stil­le sig hvad de lig­ner. Jeg synes, det lig­ner to mus oven på hin­an­den.

I mor­gen skal vi bru­ge lidt af vores bryl­lups­ga­ve — et gave­kort til Voxhall. Vi skal høre/se Je m’appelle Mads og Boun­ty Nil­ler — kendt fra TV. Det blog­ger vi nok om sene­re.

Up date: Vi fik ikke rig­tig skre­vet om kon­cer­ten, men vi køb­te den­ne CD.

Je m'appelle Mads & Bounty Niller - Greatest Hits