En hel dag med korsang og rytmer

Ring­kø­bing-Skjern Musiks­ko­le invi­te­re­de til Sto­re Kor Dag i dag — en hel dag med ryt­me og kor­sang ledet af pro­fes­sor Jim Daus Hjer­nøe fra Nord­jysk Musik­kon­ser­va­to­ri­um i Aal­borg. Jim er kor­le­der af koret Vox­North, der er et af ver­dens før­en­de kor inden­for gen­ren Folk/World og circ­le songs.

Male­ne hav­de invi­te­ret mig med til en vokal ople­vel­se og jeg sag­de ja, for det er læn­ge siden, jeg hav­de brugt min stem­me til rig­tig at syn­ge med.

Dagen var udfor­met som en wor­ks­hop med del­ta­ge­re fra nær og fjern. Det var en skøn blan­ding af ung og gam­mel, erfa­ren og nybe­gyn­der, node­læ­se­re og utræ­ne­de san­ge­re. Vi var omkring 90 san­ge­re — langt stør­ste­delen var kvin­der — og kun 3 bas­san­ge­re, hvor jeg var een af dem.

Jim gui­de­de os kyn­digt igen­nem de fire san­ge i sang­bla­det og udnyt­te­de sine stær­ke pæda­go­gi­ske kom­pe­ten­cer til at give alle en for­nem­mel­se af, at vi hav­de styr på san­ge­ne hele vej­en igen­nem.

Vi star­te­de kl. 10 om for­mid­da­gen og med to stør­re pau­ser (frokost og kaf­fe) i løbet af dagen hav­de vi fak­tisk kun 5 timer til at bli­ve gode til at syn­ge de plan­lag­te fire num­re. Det gik for­ry­gen­de!

Kl. 16:30 duk­ke­de ven­ner og fami­lie op til en lil­le kon­cert, så vi fik en chan­ce for at vise, at vi fak­tisk hav­de lært noget i løbet af dagen. Der duk­ke­de omkring 50 til­hø­re­re op, som fik en kon­cert, de aldrig har hørt mage til. Tror jeg da.

Male­ne og jeg more­de os dej­ligt og vil stærkt anbe­fa­le, at du benyt­ter dig af chan­cen til at del­ta­ge i en kor-wor­ks­hop, hvis du over­ho­ve­det har inter­es­se i at syn­ge. Vi vil med stor sand­syn­lig­hed del­ta­ge igen næste gang chan­cen opstår.

Spot 2009 — en erfaringsopsamling

Her til aften har jeg ende­lig taget mig sam­m­men til at tage et kig til­ba­ge på hele Spot 2009. Med kom­men­ta­rer til de kunst­ne­re, jeg nåe­de at høre og den ople­vel­se jeg hav­de af festi­va­len som beta­len­de gæst.

Tors­da­gens kon­cer­ter (læs mere om tors­da­gens ople­vel­ser i den­ne blog):

  • Bird (UK) — skul­le have været elek­trisk for­stær­ket cel­lo og ryt­me­boks (beat­bok­ser?). I ste­det blev det en aku­stisk intim­kon­cert med nær­vær.
  • John Dear Mowing Club (NL) — skul­le have været elek­trisk for­stær­ket coun­try i meget mørk stil. I ste­det blev det en aku­tisk kon­cert med coun­try i meget mørk stil. Sik­kert ikke den sto­re for­skel, men når man ikke har mikro­fo­ner til at råbe publi­kum op, så bli­ver stem­nin­gen så meget mere intens.
  • Dae­de­lus (US) — da vi efter­føl­gen­de resear­che­de hans musi­kal­ske CV, viste det sig at han er pio­ner på den sam­men­sæt­ning af elek­tro­ni­ske dim­ser (Mono­me & Max/MSP på Mac), han opt­rå­d­te med. Uan­set den sta­tus, så var hans kon­cert noget larm. Man­den var helt klart dyg­tig, men vi var meget i tvivl om, hvem han spil­le­de for? Publi­kum eller sig selv?

Fre­da­gens kon­cer­ter:

  • The Sta­te, The Mar­ket and The DJ (DK) — Ride­hu­set åbne­de med TSt­MtDJ, der spil­le­de en blan­ding af pro­g­res­siv rock á la Sigur Rós og så noget længsels­fuld ame­ri­kansk fol­kemu­sik. Det var en meget smuk og rolig måde at kom­me i gang på.
  • Bode­brixen (DK) — Bode­brixen spil­le­de på P3-sce­nen, hvor de fik star­tet en fest med deres umi­sken­de­li­ge nik til 80’ernes fest­mu­sik og til dan­ske Super­hero­es. Glad, ube­kym­ret pop af en ret gen­nem­snit­lig karak­ter. De sag­de ikke mig det helt sto­re.
  • Er de sjæld­ne (DK) — en kon­cert, der star­te­de som en lyd­prø­ve. Døre­ne blev åbnet mens der sta­dig blev prø­vet mikro­fo­ner og højt­ta­le­re. Er De Sjæld­ne er et sam­men­rend af mere eller min­dre kend­te dan­ske kunste­re. Dig­te­ren Lone Hørs­lev skri­ver tek­ster­ne, som lig­ger til grund for de meget vokal­bår­ne arran­ge­men­ter. Hvis du har lyst til dig­te med akkom­pag­ne­ment, så kan de anbe­fa­les.
  • Hele­ne Blum & Harald Hau­gaard Band (DK) — Hun er en dyg­tig dansk san­ge­r­in­de (hvis man kan li’ Lene Siel!) og han er en dyg­tig vio­li­nist med sit eget fol­kemu­si­kor­ke­ster. Det var i mine ører langt mest inter­es­sant at høre fol­kemu­sik­ken uden den pole­re­de og ufar­li­ge Hele­ne Blum. Harald Hau­gaard og band er dyg­ti­ge spil­le­mænd.
  • Emi­li­a­na Tor­ri­ni (FO) — På det­te tids­punkt om fre­da­gen, var vi efter­hån­den ble­vet grun­digt træt­te. Så træt­te, at Musik­hu­sets Sto­re Sals meget blø­de sæder blev for meget for os. Vi faldt i søvn til den færøske/italienske san­ge­r­in­des kon­cert. Hun sang nu meget fint, men ingen af num­re­ne sag­de os det helt sto­re.
  • Mike She­ri­dan (DK) — en af Dan­marks man­ge unge kunst­ne­re, der alle­re­de i en tid­lig alder har gjort en fin kar­ri­e­re og solgt en del albums. Som for­ven­tet, så var hans kon­cert ret tri­vi­el — det er sjæl­dent spæn­den­de at se elek­tro­ni­ske musi­ke­re live. Han spil­le­de dog en kon­certud­ga­ve af en kom­men­de sing­le, hvor Mads Lan­ger syn­ger og spil­ler kla­ver. Desvær­re har jeg lidt mistet inter­es­sen for hans instru­men­tale lyd og vil egent­lig hel­le­re høre ham lave noget mere med sang på.
  • Electro­ju­i­ce (DK) — dis­se tre unge gut­ter har også fat i den lan­ge ende af den dan­ske elek­tro­ni­ske musiks­ce­ne. De kan deres musi­kal­ske kram og spil­ler op til dans i tidens musi­kal­ske trend: dub-tech-hou­se med mas­ser af ener­gi! En god kon­cert at gå i seng på.

Lige en enkelt spørgs­mål til Spot-festi­va­lens arran­gø­rer: Hvor­for kan man ikke købe frugt og grønt på festi­val­plad­sen? Det vil­le være fan­ta­stisk læk­kert at kun­ne købe en frisk banan, en pære eller et æble, når man var sul­ten i ste­det for øl, hot­dogs og pizzas­li­ces.

Nå, vide­re med lør­da­gens kon­cer­ter:

  • Music for Modern Man (DK) — en kon­stel­la­tion af musi­ke­re fra andre bands, der hav­de lyst til enten at være mere i ram­pe­ly­set — eller bare lave noget, der hav­de mere karak­ter af lege­stue. På den gode måde. Desvær­re var deres for­san­ger, Asger Tar­p­gaard fra Super­hero­es og Pri­va­te,  influ­en­za-ramt og på peni­cil­lin, men kon­cer­ten live­de hel­dig­vis vold­somt op, da skot­ten The Ste­ve Kel­ly fik over­dra­get mikro­fo­nen i et par num­re. Yay, Ste­ve Kel­ly!
  • The Gre­en Lives (DK) — spil­le­de 3–4-5-stemmig gui­tar­po­pro­ck. De er fra Århus og har ikke fan­get mit øre. Det var lidt for ens­for­migt i blot 40 minut­ter. Pænt, men ikke spæn­den­de.
  • Jør­gen Tel­ler / Lars Skin­ne­bach (DK) — uha, her kom­mer vi til Spot-festi­va­lens afstik­ker rent gen­re­mæs­sigt for mit ved­kom­men­de. På Lyd+Litteratur-sce­nen var der spo­ken word / noise efter kunst­ner­nes for­godt­be­fin­den­de. Der hav­de været omkring 30 men­ne­sker igen­nem loka­let, da “kon­cer­ten” blev afslut­tet med kom­men­ta­ren “Pour-qoui pas?”. Sam­men med Niels Jazz­nyt Over­gård, var jeg en af de ene­ste, der blev sid­den­de til den bit­re ende. Det vir­ke­de mest af alt som om deres optræ­den gik ud på at lar­me mest muligt, så man kun­ne høre mindst muligt at dig­tet. Skin­gre effek­ter og kni­tren fra en lom­me­ra­dio var de pri­mæ­re instru­men­ter, der blev taget i brug. Jeg undres over, hvor meget der er aftalt på for­hånd samt om det er menin­gen, at man ikke skal kun­ne høre hvad der bli­ver læst op?
  • Deo­da­to Siquir & Balan­co (DK) — Jazz­kon­cert med afri­kan­ske under- og over­to­ner. Her emme­de musik­ken af livs­glæ­de og lyst til at dan­se. Fint-fint, hvis man er til moder­ne jazz.
  • Must Go Radio (DK) — jeg var desvær­re mere opmærk­som på min side­mand til den­ne kon­cert. Han bur­de have fået tit­len som “Spot 2009s vær­ste gæst”, for der var ingen tvivl om, at han feste­de for hele salen. Han sva­re­de inden kon­cer­ten vel­vil­ligt på kon­fe­ren­ci­e­rens tåbe­li­ge quizspørgs­mål om ban­det og under­vejs råb­te, skreg og sprang han omkring alt imens der flød en sød­lig lugt fra hans gen­nem­vå­de uld­trø­je. Øv, for den.
  • Brum from Den­mark (DK) — dan­ske August Eng­kil­de og co. spil­le­de op til jazz-inspi­re­ret elek­tro­nisk fest og fik sve­den til at dri­ve. Jeg nød at få lov til at dan­se med. Tak for den gra­tis CD, August!
  • Jar­le Bern­hoft (NO) — en forun­der­lig stem­me gemt i en lil­le norsk musi­ker. Han sam­p­le­de sin gui­tar og brug­te den til både at spil­le trom­mer, bas og ryt­me­gu­i­tar til hans egen funk/soul-musik. Det var fan­ta­stisk og vi har alle­re­de bragt video­er fra Spot. Wow.
  • N*Grandjean (DK) — sangskri­ve­ren fra det dan­ske band Luke, Niko­laj Grand­je­an, hav­de taget et par gode kam­me­ra­ter med og så gik der næsten lej­r­båls­stem­ning i den. De sang og spil­le­de smukt og intimt. Til trods for at der var plads til 300 men­ne­sker i salen føl­te jeg, at de spil­le­de lige præ­cis for mig. Jeg håber, at resten af salen hav­de det lige sådan. Det vil jeg godt gøre igen.
  • Baske­ry (SE) — Efter at for­sin­kel­sen i Musik­hu­sets Lil­le Sal bare var ble­vet stør­re og stør­re hen over dagen, så end­te det nu med, at afte­nens sid­ste band kom i gang næsten en time for­sin­ket. De spil­le­de til gen­gæld med stor ivrig­hed for at hol­de os våg­ne. Baske­ry spil­ler coun­try med Girl Power. Alt­så ægte Girl Power. Ikke den dér tyg­ge­gum­mi-can­dy floss-vam­mel-nut­te-søde vari­ant som Spi­ce Girls fik os til at tro på. Nej, det her var med ste­ge­pan­den i hån­den og et halm­strå i kæf­ten. Og kom­mer du for sent hjem, så kan du sove hos gri­se­ne. De har tur­ne­ret i USA og ame­ri­ka­ner­ne er til­sy­ne­la­den­de vil­de med dem. Det er svært at være andet, når musik­ken sam­ti­dig for­tæl­ler en histo­rie og er musi­kalsk og vel­spil­let. Lyt til dem, hvis du får mulig­he­den.

Jeg vil lige run­de ind­læg­get her af med en video fra Music for Modern Man. Det er num­me­ret Modern Man — så I kan se og høre, hvad det var, der væk­ke­de os lør­dag lige over mid­dag, da vi sad på 5. ræk­ke i Musik­hu­sets Sto­re Sal.

Korsang

Jeg har ikke sun­get i kor siden 5. klas­se og ind­til for et halvt år siden, sang jeg kun for mig selv, for det lyder ikke godt… Men så flyt­te­de jeg til Ring­kø­bing og blev lok­ket med i Kvin­de­ko­ret af en kol­le­ga. Der­for går jeg nu til kor hver man­dag og er lige kom­met hjem. Igen er jeg kom­met hjem med en dej­lig følel­se af glæ­de efter sådan en gang kor­sang! Sid­ste man­dag og i aften sang vi neden­stå­en­de sang og i aften lød det bare fan­ta­stisk — dog ikke så godt som Uni­ver­si­ty of Johan­nes­burg Choirs udga­ve 🙂

I får tek­sten her (linje 4 syn­ges dog ikke af koret):

Ukut­hu­la

  1. Ukuthula(peace) kulo mhla­ba wezo­no iga­zi lika Jesu liny­e­neyz’
  2. Usindiso(redemption) kulo mhla­ba wezo­no iga­zi lika Jesu liny­e­neyz’
  3. Ukubonga(praise) kulo mhla­ba wezo­no iga­zi lika Jesu liny­e­neyz’
  4. Ukukholwa(faith) kulo mhla­ba wezo­no iga­zi lika Jesu liny­e­neyz’
  5. Ukunqoba(victory) kulo mhla­ba wezo­no iga­zi lika Jesu liny­e­neyz’
  6. Induduzo(comfort) kulo mhla­ba wezo­no iga­zi lika Jesu liny­e­neyz’
  7. Ukuthula(peace) kulo mhla­ba wezo­no iga­zi lika Jesu liny­e­neyz’

Opda­te­ring: Nu med video:

Fortællefestival på Nr. Vosborg

For et styk­ke tid siden var vi i for­tæl­lin­gens og fan­ta­si­ens ver­den, da vi besøg­te her­re­går­den Nr. Vos­borg lige syd for Vemb ved Holste­bro. Nr. Vos­borg er lige genåb­net i for­å­ret 2008 efter en omfat­ten­de restau­re­ring.

Vi kun­ne desvær­re ikke del­ta­ge i hele festi­va­lens pro­gram, da der også var Føde­va­re­mes­se i Ring­kø­bing, som vi syn­tes, vi skul­le del­ta­ge i. Mas­ser af lækre deli­ka­tes­ser, mas­ser af men­ne­sker. Det er utro­ligt som arran­ge­men­ter med mad kan træk­ke folk til.

Da vi ikke kun­ne del­ta­ge i lør­da­gens dags­pro­gram, der ellers bød på for­tæl­lin­ger om Niels Hol­ger­sen, “Dren­gen og ham Jesus”, “Prin­sen der drog ud efter liv­sens vand” og for­tæl­lin­ger fra nye talen­ter fra efter­sko­len i Vostrup, men­te vi, at en god start på afte­nens for­tæl­lin­ger vil­le være at spi­se af for­tæl­lebuf­fe­ten, der blev ser­ve­ret i Nr. Vos­borgs fine café. Det kor­te resumé: God mad, mas­ser af den.

Der­ef­ter kaste­de vi os ud i afte­nens for­tæl­lin­ger. Her­re­går­dens borg­gård var ble­vet udsty­ret med højta­le­re til at for­stær­ke den elek­tro­ni­ske musik fra musi­ke­ren Spej­der­ro­bot, der hav­de kom­po­ne­ret et styk­ke musik til en gam­mel for­tæl­ling om man­den med den blå kap­pe, der byg­ge­de Nr. Vos­borg. Stem­nin­gen blev yder­li­ge­re for­stær­ket af, at der var tændt bål og at her­re­går­den var befol­ket af unge men­ne­sker i sto­re mun­ke­kut­ter, der intet sag­de, men blot pege­de og diri­ge­re­de os rundt.

Vi hør­te tre histo­ri­er:

Lisbeth Filtenborg fortalte en del af 1001 Nats eventyr.
Lis­beth Fil­ten­borg for­tal­te en del af 1001 Nats even­tyr.

Lis­beth Fil­ten­borg for­tal­te uddrag fra 1001 nats even­tyr om Sze­he­ra­za­de og sul­ta­nen, der brutalt slår alle de unge piger ihjel, der ikke kan under­hol­de ham. Ali Afsher spil­le­de ara­bi­sk musik til.

Michael Lykke fortalte historien om hvorfor der er stjerner på himlen. Det har noget med ild at gøre.
Micha­el Lyk­ke for­tal­te histo­ri­en om hvor­for der er stjer­ner på him­len. Det har noget med ild at gøre.

I fan­gekæl­de­ren sad Lene Sko­v­hus og for­tal­te skum­le histo­ri­er om den gru­som­me rak­ker­kvin­de Lan­ge Mar­gret­he, der af en eller anden årsag hav­de valgt at spi­se bør­ne­hjer­ter. Lan­ge Mar­gret­he har til­sy­ne­la­den­de været spær­ret inde på Nr. Vos­borg inden hun blev sendt til ret­ten i Viborg. Og nog­le gan­ge kan man måske høre hen­de klyn­ke om nat­ten i kæl­de­ren. Eller måske er det sjæ­le­ne efter de 6 børn, hun nåe­de at slå ihjel. Eller måske er det hele bare en histo­rie.

Bag­ef­ter for­tal­te Micha­el Lyk­ke en fan­ta­stisk histo­rie om, hvor­dan stjer­ner­ne på him­len er kom­met til. De er skabt af grim­ri­a­ner­ne, der sid­der i Jor­dens indre og ska­ber alle væse­ner. En dag fandt den grim­me­ste grim­ri­an ud af, at han vil­le ska­be en mak­ker til månen, som sad helt ale­ne oppe på him­len. Og for at gøre en lang histo­rie kort, så lyk­ke­des det ham ikke helt — men til gen­gæld så har han nu skabt de utro­ligt man­ge stjer­ner på him­len. Micha­el Lyk­ke vil sik­kert ger­ne selv for­tæl­le histo­ri­en i dens ful­de udstræk­ning, hvis du spør­ger ham pænt.

Ulfborg-Vemb Koret synger en godnatsang inden vi går hjem.
Ulf­borg-Vemb Koret syn­ger en god­natsang inden vi går hjem.

Ulf­borg-Vemb Koret var afte­nens sid­ste kul­tu­rel­le indslag. De stod i borg­går­den og sang god­natsan­ge i lyg­ter­nes skær inden vi drog afsted mod biler­ne for at køre hjem igen. Flot, hyg­ge­ligt, fol­ke­ligt.

Vi kan godt anbe­fa­le både Nr. Vos­borgs buf­fet og også For­tæl­lefesti­va­len, som vi ser frem til at del­ta­ge i i stør­re omfang næste år. Måske end­da med over­nat­ning på Nr. Vos­borg.