Banan-mousse au chocolat

For et styk­ke tid siden kom jeg til at læse i bogen ‘Ker­nes­und Fami­lie’ igen. Det før­te mig for­bi afsnit­tet med des­ser­ter og søde sager. Og den slags kan være far­ligt. Eller læk­kert alt efter hvor­dan man ser på det.

Poin­ten er i hvert fald, at jeg kom for­bi opskrif­ten der hed­der “cho­ko­la­de­mous­se”. Jeg har valgt at døbe den “banan-mous­se au cho­co­lat”, da den væsent­lig­ste del af opskrif­ten er banan og cho­ko­la­de.

Du kan fin­de opskrif­ten og tip til en vari­ant lige efter den­ne tekst.

Læs vide­re “Banan-mous­se au cho­co­lat”

Kernesund menneskeføde

I efter­å­ret læste jeg to bøger om mad og sund­hed. Ker­nes­und fami­lie, sådan! og Men­ne­ske­fø­de. Min plan var at hol­de de to bøger op mod hin­an­den som læse­op­le­vel­se.

Nu har jeg imid­ler­tid efter­hån­den glemt detal­jer­ne i det, jeg har læst, så der­for må jeg bero på det, jeg nu sta­dig kan huske af min ople­vel­se.

Som jeg nu husker det, så er Ker­nes­und fami­lie, sådan! en ret rodet bog at læse. Det vir­ker ikke som om Ninka har tænkt meget over for­mid­lin­gen — ikke sam­men­holdt med Tor Nør­re­tran­ders’ Men­ne­ske­fø­de. I mine øjne var Ker­nes­und en bog, hvor der ikke rig­tigt var gjort rede for en rød tråd. Bogen kom­mer omkring man­ge inter­es­san­te emner (motion, for­fat­ter­nes erfa­rin­ger med at skif­te kost­pla­nen ud, beret­nin­ger fra en for­fær­de­lig hver­dag, osv.) men som læse­re bli­ver vi ikke holdt meget i hån­den gen­nem bogen. Der er sto­re spring mel­lem de for­skel­li­ge emner.

Ninka og Mor­ten ken­der til­sy­ne­la­den­de en hel ræk­ke hel­breds-, ernæ­rings- og livs­stil­s­eks­per­ter og hen­vi­ser til dem i flæng sam­ti­dig med, at dis­se eks­per­ter også får lov til at kom­me til orde i lan­ge afsnit. Af og til kan det såmænd være svært at vide, hvem der er afsen­de­ren af det, man sid­der og læser: Ninka eller eks­per­ten. I bund og grund er det ikke så vig­tigt, da bud­ska­bet sand­syn­lig­vis vil være det sam­me — men det for­vir­re­de min læs­ning, at der er dis­se skift i for­tæl­leper­spek­ti­vet.

Bogen er mere base­ret på at for­tæl­le en følel­ses­la­det histo­rie om hvor­dan fami­li­en Maurit­son har fået et meget bed­re liv for den lil­le fami­lie, der nu ikke læn­ge­re skal træk­kes med alskens dår­lig­dom­me. Der kan jeg meget bed­re lide Men­ne­ske­fø­de fra Tor Nør­re­tran­ders, som i langt høje­re grad nøg­ter­nt og (let­læst) viden­ska­be­ligt for­sø­ger at for­kla­re hvor­dan vores krop fun­ge­rer og hvor­for det vi put­ter i mun­den har en utro­lig stor betyd­ning for vores vel­be­fin­den­de.

Nør­re­tran­ders for­tæl­ler om skif­tet fra ste­nal­der­men­ne­skets jagt­liv til ager­bru­get og mener, at det alle­re­de var her, der ske­te et dra­ma­tisk skift for vores krop og livs­stil: det sto­re ind­tag af græs­ar­ter (som korn jo i bund og grund er) og hvor­dan sti­vel­se og suk­ke­rar­ter i græs­set påvir­ker krop­pen.

Men­ne­ske­fø­de for­sø­ger i prin­cip­pet ikke at for­tæl­le os, hvor­dan vi skal læg­ge vores føde­ind­tag om. Alli­ge­vel kræ­ver det ikke man­ge siders læs­ning at reg­ne ud, at mad­py­ra­mi­dens råd i vir­ke­lig­he­den ikke pas­ser til vores krop men til vores teg­ne­bog: hvor­dan får jeg bil­ligst en mas­se ener­gi til krop­pen?

Med den viden i bag­ho­ve­det kan man hur­tigt star­te med mad­py­ra­mi­den oven­fra: mest fra top­pen og mid­ten og mindst fra bun­den. Og lad nu være med at spi­se alt det græs!

Og må jeg så i øvrigt sup­ple­re med at anbe­fa­le Niels Ehlers’ bog Lev fedt — bliv slank, der på en lige så vel­fun­de­ret og viden­ska­be­lig vis gør op med myten om, at vi skal und­gå fedt for ikke at bli­ve fede. Læs den, hvis du vil vide mere om hvor­for koleste­rol hører til i krop­pen, hvis man er sund og rask — og hvor­for pom­frit­ter er den sik­re vej til kir­ke­går­den. Lang­somt, men sik­kert.

Hvis man er bevidst om, hvad man put­ter i mun­den og hvor­dan det vir­ker på krop­pen, så kan jeg kun anbe­fa­le, at man læser alle tre oven­nævn­te bøger. Der er jo ingen der siger, at blot for­di man læser om maden og dens ind­virk­ning på krop­pen — doku­men­te­ret eller ej -så skal man læg­ge sin kost om. Men det er svært at lade være.

God læse­lyst!

Den årlige julebagedag

Det er snart tid for den årli­ge jule­ba­ge­dag sam­men med Joakim og Astrid. I år har vi også invi­te­ret Rolf og Maria. Det skal nok bli­ve en dej­lig dag med jule­ka­ger, brænd­te fin­gre og opskrif­ter spredt ud over alt.

I dag rin­ge­de Joakim og spurg­te bekym­ret til vores kost­om­læg­ning. Om den nu ikke kol­li­de­re­de med jule­ba­ge­da­gen?

Der til er der jo kun eet svar, når man er glad for kager: Jo, hvis man er puri­ta­ner! Men som med alt andet, så kan man være ekstre­mist eller mere prag­ma­tisk. Og med maden er vi ret prag­ma­ti­ske.

Natur­lig­vis skal der kager til, når det er jul. Og den gode mad må vi også ger­ne spi­se. Sålæn­ge den inde­hol­der mas­ser af de gode fedt­sy­rer, mas­ser af pro­te­in, vita­min og mine­ral og nog­le lang­som­me kul­hy­dra­ter. Ikke alle de dér raf­fi­ne­re­de, lyn­hur­ti­ge suk­ker­for­mer.

Men tak for­di du spurg­te, Joakim.