Brød med skolddejning

I et styk­ke tid har jeg gået og skæ­vet til en opskrift, der invol­ve­rer skold­dej­ning. Det er en gam­mel bage­tek­nik, hvor man over­hæl­der en del af melet og ker­ner­ne til brø­d­et med kogen­de vand inden man bager af det.

På den måde udvik­les sma­gen i brø­d­et og hold­bar­he­den skul­le også bli­ve bed­re. Det er ikke et emne, det er ret let at fin­de noget om på inder­næd­ded, så der­for for­sø­ger jeg her at give mine erfa­rin­ger vide­re med skold­dej­ning.

Jeg er helt vild med lang­tids­hæv­ning af brød og der­for er jeg natur­lig­vis også nødt til at prø­ve skold­dej­ning, der også anbe­fa­ler at lade dej­en stå i ½-1 døgn.

Wee­ken­dens bage­pro­jekt blev et rug­brød lavet med skold­dej­ning, som sma­ger helt fan­ta­stisk. Du kan se mere og læse fle­re opskrif­ter her neden­for.
Læs vide­re “Brød med skold­dej­ning”

Sesamkiks — en hjemmelavet lækkerbisken

Her i de var­me lunkn.. køli­ge som­me­da­ge er det vel på sin plads at ser­ve­re en hjem­me­bagt sesam­kiks til et lil­le mel­lem­må­l­tid (på nydansk: en sna­ck).

Hjemmelavede sesamkiks på dåse
Hjem­mela­ve­de sesam­kiks på dåse

Sesamkiks, ~50 stk

  • 250g hve­de­mel
  • 50g fuld­korns­mel
  • 125g smør
  • 75g sesam­frø
  • 1tsk hjor­te­taksalt
  • ½tsk salt, eller min­dre hvis smør­ret er salt.
  • ca. 3/4 dl vand

Bland de to slags mel i en skål og smul­dr smør­ret heri. Til­sæt sesam­frø, hjor­te­taksalt, salt og vand og ælt dej­en sam­men. Lad dej­en hvi­le koldt, så den bli­ver til at rul­le ud. Ger­ne en times tid eller to.

Del dej­en i min­dre por­tio­ner og rul dis­se por­tio­ner ud så tyndt som muligt på et mel­drys­set bord eller mel­lem to styk­ker bage- eller mad­pa­pir. Prik dej­en med en gaf­fel, så den ikke bob­ler op under bag­ning. Skær dej­en i fir­kan­ter (eller cirk­ler, tre­kan­ter, figu­rer… sålæn­ge de er nogen­lun­de lige sto­re) med en kage­spo­re, et pizza­hjul eller en kniv.

Skær kiksene ud med en kniv, en kagespore eller som her: et pizzahjul
Skær kik­se­ne ud med en kniv, en kage­spo­re eller som her: et pizza­hjul

Bag kik­se­ne på mid­ter­ste ril­le i ovnen i 10–12 minut­ter ved 200 gra­der Cel­si­us. Lad kik­se­ne køle af på en bage­rist og pak dem for­sig­tigt væk.

Husk at læg­ge en suk­ker­k­nald eller et styk­ke rug­brød ned til kik­se­ne, så even­tu­el fugt kan hol­des væk og kik­se­ne kan for­bli­ve sprø­de.

Vid­ste du i øvrigt at:

Hjor­te­taksalt er et hæve­mid­del, der er vel­eg­net til fla­de … kager”, citat: Dr. Oet­ker

Er det ikke en selv­mod­si­gel­se at lave hæve­mid­ler til fla­de kager?

God for­nø­jel­se med som­mer­bag­nin­gen!

Megaciabatta

I vores hus­hold­ning kan bag­værk til­sy­ne­la­den­de ikke bli­ve stort nok, så der­for vil jeg ger­ne til­fø­je Mega­ci­a­bat­ta til sam­lin­gen af Mega­bag­værk.



Opskrif­ten til det­te mega­ci­a­bat­ta stam­mer fra Wen­che Frøli­chs bog “Brød”. Opskrif­ten star­ter med at lave en sur­dej, der skal stå i mindst 24 timer. Der­ef­ter rører man en dej op (meget blød) som skal stå i mindst et halvt døgn. Det fik lov til at stå i et helt døgn.

Der­ef­ter skal dej­en deles i en ræk­ke klum­per, der skal for­mes som lan­ge brød og sæt­tes på en pla­de dæk­ket med durum­mel for at efter­hæ­ve i mindst et par timer.

Det er med andre ord brød, der har været læn­ge under­vejs. Så nu håber vi, at de sma­ger godt. De duf­ter i hvert fald mindst lige så godt, som de ser ud EFTER at de er ble­vet bagt.

En hel uge med oplevelser

Vi har ikke været så gode til at over­hol­de vores nytårs­fort­sæt (men det er vel også i orden at glem­me det, når man når over d. 15. janu­ar?), så her kom­mer der lige en opsam­ling over den sid­ste uge, som har været begi­ven­heds­rig.

Sid­ste tirs­dag hav­de vi klan­mø­de med Klan Waingun­ga her hos os. Det var en hyg­ge­lig aften med dis­kus­sio­ner om logo, hjem­mesi­de og Face­book-grup­pe. Der­u­d­over hav­de vi natur­lig­vis sør­get for hjem­me­bagt brød med mas­ser af ker­ner. Næste klan­mø­de bli­ver først på den anden side af som­mer­fe­ri­en.

Sid­ste ons­dag var vi ude at løbe en aften­tur til Køb­stadslø­bet i Skjern. Det var en tur på 7,5km (ryg­ter­ne siger 7,8km — men det er kun ryg­ter), der hav­de til­truk­ket næsten 1200 del­ta­ge­re. Male­ne føl­te sig han­di­cap­pet og over­ho­ve­det ikke klar til løbet, da hun sta­dig var øm i benern’ efter man­da­gens løbe­tur. Jeg lær­te til gen­gæld en vig­tig lek­tie: Når man skal løbe, skal man have løbe­sko på. Mine sko stod nem­lig fint på hyl­den hjem­me i Ring­kø­bing, og det opda­ge­de jeg først, da vi kør­te for­bi byskil­tet til Skjern. Jeg var imid­ler­tid stæ­dig og løb turen i mine ita­li­en­ske gum­misko med mas­ser af vab­ler til føl­ge.

Det til trods, så blev tiden alli­ge­vel helt hæder­lig: Male­ne løb turen på 45:37 (6:04min/km) og og jeg løb turen på 40:02 (5:20min/km). Vi del­ta­ger nok igen næste år — hvis løbs­ar­ran­gø­rer­ne kan garan­te­re, at vi vin­der en nit­te­præ­mie på del­ta­ger­num­me­ret.

Fre­dag hav­de vi beg­ge fri og nød hin­an­dens sel­skab. Om afte­nen var vi igen for­e­nings­ak­ti­ve og hav­de for før­ste gang helt ale­ne en bio­graf­vagt hhv. i kiosk og bil­letsalg. Bio­gra­fen viste Nat på muse­et 2 og der var 13 beta­len­de gæster til fore­vis­nin­gen. Det kan vi godt gøre igen en anden gang — det er helt hyg­ge­ligt at være i bio­gra­fen på den måde. Efter fil­men gik vi på Hotel Ring­kø­bing og køb­te en kop cho­ko­la­de med dagens kage, æble­ka­ge med cho­ko­krym­mel og crè­me fraî­che. Der mød­te vi så en af mine grand­fætre, Ras­mus, der er tje­ner på hotel­let i som­mer­pe­ri­o­den. Uven­tet, men hyg­ge­ligt.

Lør­dag tog vi så til Ålle­ren (Aal­borg, for de uind­vie­de) for at høre Balstyrko spil­le på Stu­den­ter­Hu­set. Sti­li­ko­net og musik­man­den Ken­neth Bager var opvarm­nings- og afkølings-DJ. Inden kon­cer­ten spi­ste vi på Mad Don­na på Vester­bro i Aal­borg. Det var god mad og god betje­ning.

Lør­dag efter­mid­dag gik vi en lang tur ved Nymøl­le Bæk, hvor jeg blev fan­get af en sko­v­flåt. Den bed sig fast og vil­le ikke give slip igen før vi fandt en pin­cet frem dagen efter.

Søn­dag drog vi afsted mod Ring­kø­bing igen for at gøre vores EU-bor­ger­pligt og stem­me til Euro­pa­par­la­mentsval­get. Fol­ke­tin­get hav­de ved­lagt en bonus-afstem­ning. Det lig­ne­de mest af alt et kære­ste­brev — dog mang­le­de “Måske”-feltet. Det brug­te vi det meste af man­da­gen til at kom­me os over.

Tirs­dag brag­te så ugens kuli­na­ri­ske høj­de­punkt. Jeg hav­de impuls­købt to hele skrub­ber hos Frisk Fisk og ikke over­ve­jet nær­me­re, hvor­dan de skul­le til­be­re­des. Så vi måt­te have gang i “Den klas­si­ske køk­kensko­le” for at lære at filet­te­re og flå flad­fisk (sig det tre gan­ge hur­tigt efter hin­an­den!) — dog ikke på sam­me tid. Vi star­te­de med at være to mand om at flå en flad­fisk (sig DET tre gan­ge!) med både groft salt og viske­styk­ke. Det end­te med, at der var halv­de­len af fisken til­ba­ge, da beg­ge sider var flå­e­de. Der­ef­ter kom turen til skrub­be II. Den blev “bare” filet­te­ret med møje og omhu. Vi er gla­de for, at vi har prø­vet af flå og filet­te­re inden vi væl­ger at mel­de os til en Robin­son-eks­pe­di­tion. Og mad sma­ger som bekendt bed­re, når man selv har “ned­lagt” den.

I dag har vi grint af maski­nover­sæt­tel­ser fra Goog­le Trans­la­te. Male­ne hav­de mod­ta­get et udkast til en pres­se­med­del­el­se, der var ble­vet maski­nover­sat til engelsk fra dansk med bl.a. føl­gen­de for­mu­le­rin­ger til føl­ge:

Have the par­ti­ci­pants not typed num­ber you can go into the enrol­l­ment system and taste it.

…the­re are refres­h­ments and com­pe­ti­tions for both chil­dren and adults, who have come into goals or for tho­se who have come to che­e­ring and look at.

Tak for gri­net, Goog­le Trans­la­te.

Opskrift på pandebrød

For nylig fik jeg en ubæn­dig trang til at prø­ve at bage flad­brød eller pan­de­brød. Det er små brød eller fla­de bol­ler, der bli­ver bagt på pan­den eller i ovnen. Jeg fandt føl­gen­de opskrif­ter, som sma­ger gan­ske udmær­ket.

Indisk fladbrød (4–6 stk.)

Ingre­di­en­ser:

  • 4 dl. hve­de­mel (med fuld­korns­mel får du por­ø­se brød)
  • 2 tsk. bage­pul­ver
  • 1 tsk. salt
  • 2 spsk. oli­veno­lie
  • 1½ dl. vand
  • Oli­veno­lie (ca. ½dl) til at smø­re brø­d­e­ne med

Frem­gangs­må­de:

Kom alle ingre­di­en­ser i en skål og ælt grun­digt

Del dej­en i 4–6 lige sto­re styk­ker. Form hvert styk­ke til en bol­le, der skal tryk­kes flad. Omtrent ½ cm. Jo fla­de­re, jo kor­te­re tid tager det at bage brø­d­e­ne.

Bag brø­d­e­ne på en tør pan­de eller en bra­de­pan­de i ovnen. Husk at ven­de brø­d­e­ne, når de begyn­der at bli­ve gyld­ne. Vend dem evt. fle­re gan­ge, hvis det er nød­ven­digt.

Et kuli­na­risk tip: pres et fed hvid­løb i oli­en til at smø­re brø­d­e­ne med. Det sma­ger dej­ligt.

URL: Føde­va­re­sty­rel­sen

Groft pandebrød (1 stort eller flere små)

Ingre­di­en­ser:

  • 10 gram smør
  • ½ dl. vand
  • 1 dl. tyk­mælk
  • 10 gram gær
  • ½ tsk. groft salt
  • 4 spsk. gryn eller fla­ger (ca. 25 gram)
  • 150 gram mel (fuld­korns- eller sig­te­mel)

Frem­gangs­må­de:

Smelt smør­ret i en gry­de og til­sæt van­det. Hæld blan­din­gen i en skål og til­sæt tyk­mælk. Kon­trol­ler at blan­din­gen ikke er over fin­ger­varmt (37 gra­der Cel­si­us) og rør der­ef­ter gæren ud deri. Til­sæt de øvri­ge ingre­di­en­ser men lad være at blan­de al melet i fra star­ten. Ælt dej­en godt sam­men (til­sæt evt. mere mel, hvis det er nød­ven­digt). Form dej­en til et stort eller fle­re små brød (ca. 1 cm i tyk­kel­se) og læg det der­ef­ter til hæv­ning. Lad det hæve i mindst et kvar­ter.

Bag nu brø­d­et ved kraf­tig var­me i en tør pan­de i ca. 4 minut­ter. Skru ned til svag var­me og bag i yder­li­ge­re ca. 1 minut. Vend brø­d­et og bag det ca. 5 minut­ter — sta­dig ved svag var­me — ind­til brø­d­et er gyl­dent og sprødt.

URL: Karo­li­nes Køk­ken

Beg­ge brød sma­ger dej­ligt og vi har spist dem både til sup­pe, bar­becu­e­ma­ri­ne­ret kyl­ling og meget andet godt. God for­nø­jel­se!

Opskrift på langtidshævet brød

Ingredienser

  • 4,50 dl koldt vand
  • ½ dl olie
  • ~600 gram mel, frø og ker­ner
    • ~400 gram mel (spelt-, durum-, gra­hams-, fuld­korn-, rug-)
    • ~100 gram hav­re­gryn
    • ~100 gram knæk­ke­de eller hele ker­ner og frø (hør­frø, græskar­ker­ner, solsik­ke­frø, etc.)
  • <5 gram gær (omtrent på stør­rel­se med en stor ært)
  • 10 gram salt

Mæng­de: 8–12 bol­ler eller et brød

Fremgangsmåde

Hæld væsken i et dej­fad. Til­sæt hav­re­gryn og lad dem suge van­det. Rør der­ef­ter gæren ud i væsken og til­sæt salt og mel. Alt efter mel­ty­pen kan dej­en være meget lind — det skal den være. Det er dog mest udtalt med de hvi­de mel­ty­per (hve­de og durum­h­ve­de).

Over­dæk fadet og stil det koldt i min. 8 timer (eksem­pel­vis nat­ten over). Når brø­d­et skal bages, sæt­tes bol­ler­ne på en pla­de ved hjælp af en ske og et glas koldt vand til at dyp­pe ske­en i, så dej­en slip­pe­re let­te­re. Dej­en kan også put­tes i en fransk­brød­s­form. Det bety­der blot, at bage­ti­den bli­ver en smu­le læn­ge­re.

Pensl even­tu­elt brø­d­et med mælk, æg eller olie og sæt dem i en kold ovn på 200/225 gra­der (hhv. varm­luf­tovn eller almin­de­lig — varm­luft føles var­me­re og skal der­for indstil­les kol­de­re). Bag dem i 15–25 minut­ter (igen alt efter stør­rel­sen på bol­ler­ne, ovnens styr­ke, effek­ti­vi­tet og andet magi).

Tag der­ef­ter brø­d­et ud og lad det køle af på en rist.

Vel­be­kom­me!

Tips

Van­det i dej­en kan erstat­tes del­vist med eksem­pel­vis mælk eller soy­adrik.

Knæk­ke­de ker­ner kan over­hæl­des med kogen­de vand og træk­ke et styk­ke tid i for­vej­en, såle­des at de udvik­ler langt mere smag — brug dem ikke før de er køli­ge igen.

Melet kan også sup­ple­res med squash, æble, gulerod eller andet godt, hvis man vil have et mere svam­pet brød.

Salt­mæng­den sva­rer til cir­ka 1,5% af mel­mæng­den. Dvs. 1,5% af ~600g mel =~ 9–10g salt

En oplevelsesrig weekend

Århus Festu­ge 2008 fandt sted i den for­gang­ne uge, men vi hav­de ikke tid til at del­ta­ge før i går lør­dag. Det er måske meget for­stå­e­ligt, når vi nu har adres­se i Ring­kø­bing, men vi men­te alli­ge­vel, at det kun­ne være inter­es­sant at mødes med ven­ner og få en kul­tu­rel ople­vel­se.

Vi hav­de under­søgt sager­ne og beslut­tet os for at over­væ­re eller del­ta­ge i 4–5 for­skel­li­ge akti­vi­te­ter. Den før­ste akti­vi­tet var den jom­fru­e­li­ge Dansk Lom­me­film Festi­val 2008, der fandt sted i Stu­die 1 i Film­by­en i Århus. Det er før­ste gang, der bli­ver afholdt lom­me­film­festi­val i Dan­mark.

Vi tro­e­de, at vi blot skul­le over­væ­re de film, der var ble­vet ind­le­ve­ret til kon­kur­ren­cen om 10.000 gode, dan­ske kro­ner og der­ef­ter se en glad instruk­tør gå der­fra. Men det viste sig at være et helt efter­mid­dag- og aftens­ar­ran­ge­ment, der først slut­te­de, da Prins Nitram (myspace.com/prinsnitram) slut­te­de sin optræ­den kl. 22:00.

Festi­va­len bød også på inter­view med Hei­de Schür­mei­er fra Inter­film i Ber­lin, ori­en­te­ring om en kom­men­de (novem­ber!) dansk mobil­festi­val Dog­ma Mobi­le, inter­view med det hol­land­ske pro­jekt Mobile­vi­deo­net, inter­view med den fran­ske Pock­et Film Festi­vals og ikke mindst dan­ske Mar­tin Stran­ge Han­sen, der laver film til mobil­te­le­fo­nen for DR.

Festi­va­lens kli­maks var natur­lig­vis frem­vis­nin­gen af de 5 bed­ste film fra årets kon­kur­ren­ce med tema­et “Øje­blik­ket” med en kon­tant­præ­mie til 1.pladsen. Pri­sen gik til fil­men “Et far­ligt øje­blik”, der er en fint for­talt lil­le thril­ler om en pige, der får sin fod fast i skin­ner­ne ved en jer­n­ba­ne­over­kør­sel. Slut­nin­gen må du selv se.

Prins Nitram fortje­ner næsten en hel blog for sig selv: man­den optræ­der sam­men med sig selv på video. Det skal ses for helt at for­stå det. Han spil­ler alle instru­men­ter selv og alt i alt må man beun­dre man­den for hans kre­a­ti­ve udfol­del­ser.

Nå, lør­dag aften var ved at være ovre for vores ved­kom­men­de — stik imod vores for­vent­ning hav­de vi ikke over­væ­ret andet end lom­me­film­festi­va­len. Til gen­gæld var det så god og ander­le­des en ople­vel­se, at vi godt kan leve med det.

En rådyrhan i Marselisborg Dyrehave tager sig en slapper
En rådyr­han i Mar­se­lis­borg Dyre­ha­ve tager sig en slap­per

Søn­dag lige over mid­dag kør­te vi en tur i Mar­se­lis­borg Dyre­ha­ve. Vi så og rør­te ved rådy­re­ne — både de unge og de gam­le, der var lige begej­stre­de for de æbler, som de rare dyre­ha­ve­gæ­ster hav­de taget med. Vej­ret var dej­ligt sol­rigt og luf­ten let kølig.

En rådyrhun spiser græs lige for næsen af os i Marselisborg Dyrehave.
En rådyr­hun spi­ser græs lige for næsen af os i Mar­se­lis­borg Dyre­ha­ve.

Der var mas­ser af gæster i haven — der­i­blandt en lil­le dreng og resten af hans fami­lie. På vej tværs over et stort, grønt områ­de bli­ver den lil­le dreng efter­ladt bag­u­de, da han bli­ver opta­get af noget i græs­set. Han buk­ker sig ned og sam­ler det op for der­ef­ter at put­te det i mun­den. Det tager ham ikke man­ge hal­ve sekun­der at gen­nem­skue, at den lil­le slik­lig­nen­de klump ikke er slik. Og det tager ikke Male­ne man­ge sekun­der at hen­le­de mode­rens opmærk­som­hed på den lil­le purk, der nu har et ansigts­ud­tryk, der mest af alt lig­ner en citron. Alt imens hun selv stors­mi­ler over den slags små erfa­rin­ger, som kun livet i natu­ren kan give.

Malene griner af en lille dreng, der lige har puttet en rådyrlort i munden.
Male­ne gri­ner af en lil­le dreng, der lige har put­tet en rådyrl­ort i mun­den.

Hans moder får truk­ket den opblød­te rådyr­pøl­le ud af mun­den på dren­gen og tør­ret ham om mun­den. Vi sid­der bare til­ba­ge med to smør­re­de smil.

Nå, efter den slags kuli­na­ri­ske ople­vel­ser væl­ger vi at køre ud til Mar­se­lis­borg Lystbå­de­havn for at gå en tur ved van­det. Dej­ligt for­fri­sken­de. Oven i købet har Århus Kom­mu­ne opstil­let en træ­nings­pavil­lon af sam­me art, som de tre, der snart skal stil­les op i Ring­kø­bing. Vi prø­ve­de dem kort af og kan sige god for kom­mu­nens (Ring­kø­bing-Skjern!) beslut­ning.

Sidst men ikke mindst hav­de vi bestilt bord på Soya, en sus­hi-restau­rant i Jæger­gaards­ga­de i Århus, der i øvrigt ikke er vil­de med at skil­te med deres tele­fon­num­mer. I skri­ven­de stund er num­me­ret 86 18 43 88. Se, det var en lil­le for­bru­gero­p­lys­ning.

Men før vi fik en gan­ske udmær­ket omgang sus­hi på Soya, gik vi en tur omkring Café Stif­ten og fik en kop chai lat­te og et styk­ke gulero­d­ska­ge. Stik imod vores ker­nes­un­de løf­te — men nu skal man jo ikke være aske­tisk.

Vi gik også omkring Råd­hus­par­ken og vide­re til Musik­hu­set, hvor Innova­tion Lab, Lego og fle­re andre hav­de opstil­let en mæng­de digi­talt lege­tøj, som legebørn kun­ne få lov at mun­tre sig med. Unge som gam­le, natur­lig­vis. Der­for fik vi blandt andet lov til at lege med robot­ten Pleo — en lil­le dinosaur, der efter­si­gen­de skul­le udvik­le sin egen per­son­lig­hed gen­nem inter­ak­tion med sine omgi­vel­ser. Vi optog et lil­le videoklip, som mulig­vis vil bli­ve uplo­a­det på et sene­re tids­punkt.

Det var en læn­ge­re smø­re, men det blev også til en wee­kend, der var langt mere rig på ople­vel­ser, end vi reg­ne­de med, da vi kør­te fra Ring­kø­bing lør­dag lige før mid­dag.

Og så har jeg slet ikke skre­vet om gra­hams­brø­d­et efter opskrift fra Aurion, der smag­te fan­ta­stisk. Eller hvor­dan min udle­jer i Tilst er ved at læg­ge nye fli­ser i ind­kør­sel og have. Eller om alt det, vi ikke nåe­de at ople­ve til festu­gen, som vi hav­de håbet på. Eller…

Jeg håber, at du har haft mindst lige så god en wee­kend. I mor­gen star­ter der en ny uge med lige så man­ge mulig­he­der.

Den Store Bagedag

I dag er det tred­je tors­dag i okto­ber og der­med Den Sto­re Bage­dag. Ulrik star­te­de alle­re­de i går aftes med at blan­de ingre­di­en­ser til en kold­hæ­vet dej. I mor­ges kun­ne vi så hive neden­stå­en­de eksem­plar ud af ovnen.

Nybagt brød

I Poli­ti­kens Lør­dags­liv fra d. 6/10 var der føl­gen­de bage­råd, som vi tog til os til det­te brød:

  • Afvej sal­tet i ste­det for at bru­ge teske­er. Salt­mæng­den skal sva­re til 1,5 % af mel­mæng­den.
  • Brug ste­ge­ter­mome­ter ved bag­ning. Cen­trum­tem­pe­ra­tu­ren skal i hvidt brød være ca. 98 gra­der og i rug­brød 88 til 90 gra­der.

Brø­d­et sma­ger fan­ta­stisk, det har en dej­lig krum­me — ikke for fast og ikke for løs.

Vores nye køkkenvidunder er nu indviet

I går hen­te­de vi den mintblå Kit­che­nAid Artisan Mixer, som vi bestil­te i dage­ne efter vores bryl­lup for 3 uger siden. I dag fandt den sin plads på køk­ken­bor­det og Male­nes før­ste udbrud, da den blev tændt, var: “Hold da op, den er da støjsvag!”.

Og nu har vi prø­ve­kørt den to gan­ge i dag. Ind­til vide­re er den en klar suc­ces. Den kan både røre pizza­dej og almin­de­li­ge gær­brød. Og den lar­mer næsten ikke.  Næsten.