Udflugt til Bovbjerg Klint og Fyr

I wee­ken­den var Male­ne og jeg en tur ved Bovb­jerg Klint sam­men med Fjord­net for at høre om de spe­ci­el­le geo­lo­gi­ske for­hold, der er på ste­det. Turen var arran­ge­ret af Jens Demant Ber­nth, der er for­e­nin­gens kas­se­rer og uddan­net geo­log. Det gav ham en god bag­grund for at for­tæl­le vi andre læg­mænd om isti­der, moræ­ne­ler, aflej­rin­ger, sedi­men­ter og meget andet.

Men hvor­for er Bovb­jerg Klint så så spæn­den­de, at vi godt gad bru­ge en hel dag på at køre ud for at se på tæt­pak­ket grus? Læs vide­re “Udflugt til Bovb­jerg Klint og Fyr”

Flere erfaringer med Vibram Fivefingers Flow

Nu er det snart 6 måne­der siden, at jeg fik mine Vibram Five­fin­gers Flow — og i den tid har jeg kun løbet i dem i rundt reg­net 2 måne­der på grund af det vold­som­me vin­ter­vejr, der afholdt mig fra at eks­pe­ri­men­te­re med ny løbe­stil mens der sta­dig lå is og sne på veje, for­tove og sti­er.

Siden mid­ten af marts har jeg imid­ler­tid taget revan­che og har løbet 2–3 gan­ge om ugen, så nu har jeg sam­let lidt fle­re erfa­rin­ger op mht. at løbe i Vibram Five­fin­gers Flow (model­len for­kor­tes her­ef­ter VFfF — da mær­ket ofte for­kor­tes VFF). Det­te blo­gind­læg for­sø­ger at sam­le op på dis­se erfa­rin­ger og giver mig sam­ti­dig mulig­hed for at føl­ge op på nog­le af de spørgs­mål og kom­men­ta­rer, der er kom­met til mit før­ste ind­læg om mine Vibram Five­fin­gers Flow.

Før som­mer­fe­ri­en 2009 løb jeg op mod 8–9 kilo­me­ter hver gang — desvær­re miste­de jeg på et tids­punkt gej­sten og måt­te erken­de, at sen­som­mer, efter­år og den lan­ge, kol­de vin­ter tog en stor del af min udhol­den­hed og gene­rel­le motion fra mig. Der­u­d­over skif­te­de jeg også job for over et år siden, så det ikke læn­ge­re var muligt at hol­de kon­di­tio­nen ved lige vha. cyk­ling, som jeg hidtil hav­de gjort.

Der­for star­te­de jeg stort set fra nul og måt­te byg­ge udhol­den­he­den og distan­cen op igen, da jeg begynd­te at løbe i VFfF. Det bety­der, at mine mus­k­ler sta­dig er væl­dig ømme, når jeg er er fær­dig med en løbe­tur. Jeg for­tæl­ler mig selv, at det er en blan­ding af at løbe på en anden måde end jeg er vant til og så det fak­tum, at min kon­di­tion har været kørt helt i bund. Og så læg­ger jeg med ret stor garan­ti alt for hårdt ud, når jeg nu ger­ne vil træ­ne mig selv op igen.

Men nok om und­skyld­nin­ger­ne. Jeg kan mær­ke, at ømhe­den og træt­he­den gene­rer mig min­dre og min­dre for hver gang, jeg er fær­dig med at løbe. Det tager jeg som et sik­kert tegn på, at jeg bli­ver stær­ke­re og stær­ke­re i krop­pen — og der­med, at min nye træ­nings­form er god for mig. De ømme mus­k­ler er, med et kendt udtryk fra min sol­da­ter­tid, “en svag­hed, der for­la­der krop­pen!”. Min krop væn­ner sig til, at den skal yde mere, end den har været vant til, og der­for skal mus­k­ler­ne natur­lig­vis også have lov at resti­tu­e­re (læs om resti­tu­e­ring og hvile­pe­ri­o­der hos iform.dk).

Jeg har fået en ny løbe­stil og fun­det en ny muskel­grup­pe at træ­ne, så jeg tæn­ker, at det er helt natur­ligt, at jeg er træt. Det er der ikke noget mærk­vær­digt i — eller hvad tror I?

Jeg fik en ræk­ke spørgs­mål og kom­men­ta­rer fra mine læse­re, da jeg skrev om de før­ste erfa­rin­ger med VFfF. Den ene var fra “Kram­me”, der bad mig huske, at det er vig­tigt at slap­pe af i ben og fød­der, når jeg løber. Det kan jo også godt tæn­kes, at grun­den til at jeg er øm og træt også skyl­des, at jeg ikke slap­per nok af. At jeg anstren­ger mig for at lan­de på fod­bal­ler­ne og ikke på hælen. At jeg måske stræk­ker mig for langt og der­for ikke får et godt afsæt eller en god lan­ding, når jeg løber. For efter­ti­den vil jeg for­sø­ge at huske at slap­pe af, når jeg løber.

Og så har jeg via Pose­mand og Kram­me stif­tet bekendt­skab med POSE-filo­so­fi­en, som er udvik­let af rus­se­ren Dr. Nicho­las Roma­nov. Det er en viden­ska­be­lig til­gang til ener­gi­ud­fol­del­se, hvil­ket i sig selv kan lyde utro­lig tørt og kede­ligt, men som i vir­ke­lig­he­den er en aka­de­misk under­sø­gel­se af, hvor­dan vi men­ne­sker bedst bru­ger den ener­gi, som vores mus­k­ler kan gene­re­re. Med andre ord: hvor­dan bru­ger du min­dre ener­gi til at opnå det sam­me. Eller bru­ge den sam­me ener­gi til at opnå mere.

Jeg har end­nu ikke prø­vet at løbe “Pose Run­ning”, men har da set neden­stå­en­de video og må sige, at det ser spæn­den­de ud.

Jeg håber, at mine erfa­rin­ger kan brin­ge andre vide­re i over­vej­el­ser­ne om Vibram Five­fin­gers (VFF) og bar­fod­sløb.

God tur og lad mig så høre i kom­men­ta­rer­ne, hvad I tæn­ker

Vi sætter Ørskov i bevægelse

I okto­ber måned sker der noget ekstra­or­di­nært på min arbejds­plads. Vi sæt­ter Ørskov i bevæ­gel­se.

Det er et for­søg på at give os selv og ikke mindst kol­le­ga­er­ne ener­gi til hver­da­gen og der­med mere lyst til at gå på arbej­de og ikke mindst leve­re en ekstra ind­sats. Det sker gen­nem en fæl­les kon­kur­ren­ce, der både blan­der skridt­tæl­ling og optæl­ling af det antal minut­ter, man er i bevæ­gel­se om dagen.

Der er sin­dri­ge reg­ler for omreg­ning af for­skel­li­ge akti­vi­te­ter til et enty­digt mål: minut­ter. Det team (vi er tre teams: Ørskov Web, Ørskov Rek­la­me Mar­ke­ting og Ørskov Medi­er Maga­si­ner), der ved udgan­gen af okto­ber måned har opnå­et flest minut­ter vin­der en mid­dag. Taber­hol­det skal til gen­gæld yde en ekstra ind­sats for resten af virk­som­he­den og der er der­med et inci­ta­ment for alle — ikke blot for at prø­ve at vin­de men også for ikke at tabe.

Tors­dag mor­gen ind­led­tes vores fæl­les rej­se mod en bed­re sund­hed med en smoo­t­hie og frugt i kan­ti­nen i mod­sæt­ning til det sæd­van­li­ge fransk­brød med hon­ning og pålægs­cho­ko­la­de. Der­ef­ter ori­en­te­re­de Ben­te og Anni om reg­ler­ne for måne­dens kon­kur­ren­ce og de var beg­ge iklædt den t-shirt der til for­må­let er ble­vet frem­stil­let til alle med­ar­bej­de­re.

T-shirt med Ørskov i bevægelse trykt på brystet
T-shirt med Ørskov i bevæ­gel­se trykt på bry­stet

Det er dej­ligt at arbej­de et sted, hvor kol­le­ga­er­ne også tæn­ker på sund­hed og kol­le­ga­skab. Hur­ra!

(i dag har jeg gået mere end 7500 skridt. Der er sta­dig et godt styk­ke vej til mini­mum 10.000 om dagen… Bed­re held i mor­gen)

Skjern Bank Løbet 2009 var en succes

I lør­dags var der igen et lokalt løb i Skjern. Det er det før­ste, der er arran­ge­ret af Skjern Løbe­klub.

Løbet hav­de kun een rute, 5km — lige under en 1/8 marat­hon, så det var ikke svært at væl­ge distan­cen.

Som­me­ren viste sig fra en mid­del­god, dansk side, da vi mød­te op uden for Skjern Bank lør­dag for­mid­dag kl. 10:30. Vi meld­te os til for i alt DKK 120,- (inkl. efter­til­mel­dings­ge­byr på DKK 20,- pr. per­son) og var der­med klar til at del­ta­ge i løbet.

Sky­er­ne dæk­ke­de af og til for solen, der af og til skin­ne­de på de bare ben i shorts og løbe­sko og -strøm­per. Ti minut­ter før start blev vi budt vel­kom­men af løbe­klub­ben, der bød os op til fæl­les opvarm­ning og der­ef­ter ønske­de alle en god tur. Vi blev min­det om, at vi skul­le pas­se på hin­an­den og på biler­ne og der­ef­ter blev løbet skudt i gang.

Min­dre end 18 minut­ter sene­re var løbets mand­li­ge vin­der i mål. Den 21-åri­ge Mor­ten Fran­sen brug­te blot løbet i Skjern som opvarm­ning til søn­da­gens 1500m — med andre ord en eli­te­lø­ber, som vi andre alli­ge­vel ikke kun­ne kla­re os imod. Vi tog der­i­mod turen i eget tem­po.

Male­ne kom ind som num­mer 25 blandt kvin­der­ne med en tid på 30:06 for 5 km (6:01 pr. kilo­me­ter) og jeg kom ind som num­mer 33 blandt her­rer­ne med en tid på 26:17 (5:15 pr. kilo­me­ter).

Vi var rime­ligt til­fred­se med tiden, men ærligt talt, så bestod min stør­ste til­freds­stil­lel­se i at kom­me i mål og i læ før det helt sto­re sky­brud brød løs.

Det dan­ske som­mer­vejr valg­te nem­lig at vise sig fra en mørk og regn­våd side lige som de fle­ste kun­ne begyn­de at ane mål­stre­gen. Det var der­for med reg­nen silen­de ned om ører­ne at de fle­ste kun­ne mod­ta­ge deres gra­tis frugt, vand, cho­ko­la­de og diplom.

Der var ca. 150 del­ta­ge­re i løbet, der blev fulgt op med pat­te­gris fra grill, kyl­lin­ge­sandwich eller grill­pøl­se fra de omkring­lig­gen­de bevært­nin­ger.

Vi køb­te en kyl­lin­ge­sandwich (læs: to ski­ver tørt sandwi­ch­brød med ice­berg-salat og en klat kar­ry­dres­sing imel­lem. Nå, ja, og så noget kyl­ling i tyn­de ski­ver.) og bestil­te mine­ralvand der­til for i alt DKK 50,- pr. per­son. Ikke nogen vold­som posi­tiv ople­vel­se.

Det viste sig dog, at vi hav­de bestilt mere end vor vært kun­ne leve op til og der­for fik vi et par fla­sker af den gra­tis Adec­co-rek­la­me-vand. Til gen­gæld fik vi også halv­de­len af pen­ge­ne til­ba­ge. Dyr, men til gen­gæld kede­lig mad. *suk*

Men den kede­li­ge madop­le­vel­se tog ikke brod­den af den gode løbe­op­le­vel­se, så hvis vi husker det, så er vi sik­kert med igen næste år til Skjern Løbe­klubs arran­ge­ment.

Du kan læse mere om Skjern Bank Løbet 2009Skjern Løbe­klubs hjem­mesi­de eller hos Dag­bla­det Ring­kø­bing-Skjern. Husk også at se video­en med vin­de­ren, for­man­den og del­ta­ger­ne, der var­mer op.

En hel uge med oplevelser

Vi har ikke været så gode til at over­hol­de vores nytårs­fort­sæt (men det er vel også i orden at glem­me det, når man når over d. 15. janu­ar?), så her kom­mer der lige en opsam­ling over den sid­ste uge, som har været begi­ven­heds­rig.

Sid­ste tirs­dag hav­de vi klan­mø­de med Klan Waingun­ga her hos os. Det var en hyg­ge­lig aften med dis­kus­sio­ner om logo, hjem­mesi­de og Face­book-grup­pe. Der­u­d­over hav­de vi natur­lig­vis sør­get for hjem­me­bagt brød med mas­ser af ker­ner. Næste klan­mø­de bli­ver først på den anden side af som­mer­fe­ri­en.

Sid­ste ons­dag var vi ude at løbe en aften­tur til Køb­stadslø­bet i Skjern. Det var en tur på 7,5km (ryg­ter­ne siger 7,8km — men det er kun ryg­ter), der hav­de til­truk­ket næsten 1200 del­ta­ge­re. Male­ne føl­te sig han­di­cap­pet og over­ho­ve­det ikke klar til løbet, da hun sta­dig var øm i benern’ efter man­da­gens løbe­tur. Jeg lær­te til gen­gæld en vig­tig lek­tie: Når man skal løbe, skal man have løbe­sko på. Mine sko stod nem­lig fint på hyl­den hjem­me i Ring­kø­bing, og det opda­ge­de jeg først, da vi kør­te for­bi byskil­tet til Skjern. Jeg var imid­ler­tid stæ­dig og løb turen i mine ita­li­en­ske gum­misko med mas­ser af vab­ler til føl­ge.

Det til trods, så blev tiden alli­ge­vel helt hæder­lig: Male­ne løb turen på 45:37 (6:04min/km) og og jeg løb turen på 40:02 (5:20min/km). Vi del­ta­ger nok igen næste år — hvis løbs­ar­ran­gø­rer­ne kan garan­te­re, at vi vin­der en nit­te­præ­mie på del­ta­ger­num­me­ret.

Fre­dag hav­de vi beg­ge fri og nød hin­an­dens sel­skab. Om afte­nen var vi igen for­e­nings­ak­ti­ve og hav­de for før­ste gang helt ale­ne en bio­graf­vagt hhv. i kiosk og bil­letsalg. Bio­gra­fen viste Nat på muse­et 2 og der var 13 beta­len­de gæster til fore­vis­nin­gen. Det kan vi godt gøre igen en anden gang — det er helt hyg­ge­ligt at være i bio­gra­fen på den måde. Efter fil­men gik vi på Hotel Ring­kø­bing og køb­te en kop cho­ko­la­de med dagens kage, æble­ka­ge med cho­ko­krym­mel og crè­me fraî­che. Der mød­te vi så en af mine grand­fætre, Ras­mus, der er tje­ner på hotel­let i som­mer­pe­ri­o­den. Uven­tet, men hyg­ge­ligt.

Lør­dag tog vi så til Ålle­ren (Aal­borg, for de uind­vie­de) for at høre Balstyrko spil­le på Stu­den­ter­Hu­set. Sti­li­ko­net og musik­man­den Ken­neth Bager var opvarm­nings- og afkølings-DJ. Inden kon­cer­ten spi­ste vi på Mad Don­na på Vester­bro i Aal­borg. Det var god mad og god betje­ning.

Lør­dag efter­mid­dag gik vi en lang tur ved Nymøl­le Bæk, hvor jeg blev fan­get af en sko­v­flåt. Den bed sig fast og vil­le ikke give slip igen før vi fandt en pin­cet frem dagen efter.

Søn­dag drog vi afsted mod Ring­kø­bing igen for at gøre vores EU-bor­ger­pligt og stem­me til Euro­pa­par­la­mentsval­get. Fol­ke­tin­get hav­de ved­lagt en bonus-afstem­ning. Det lig­ne­de mest af alt et kære­ste­brev — dog mang­le­de “Måske”-feltet. Det brug­te vi det meste af man­da­gen til at kom­me os over.

Tirs­dag brag­te så ugens kuli­na­ri­ske høj­de­punkt. Jeg hav­de impuls­købt to hele skrub­ber hos Frisk Fisk og ikke over­ve­jet nær­me­re, hvor­dan de skul­le til­be­re­des. Så vi måt­te have gang i “Den klas­si­ske køk­kensko­le” for at lære at filet­te­re og flå flad­fisk (sig det tre gan­ge hur­tigt efter hin­an­den!) — dog ikke på sam­me tid. Vi star­te­de med at være to mand om at flå en flad­fisk (sig DET tre gan­ge!) med både groft salt og viske­styk­ke. Det end­te med, at der var halv­de­len af fisken til­ba­ge, da beg­ge sider var flå­e­de. Der­ef­ter kom turen til skrub­be II. Den blev “bare” filet­te­ret med møje og omhu. Vi er gla­de for, at vi har prø­vet af flå og filet­te­re inden vi væl­ger at mel­de os til en Robin­son-eks­pe­di­tion. Og mad sma­ger som bekendt bed­re, når man selv har “ned­lagt” den.

I dag har vi grint af maski­nover­sæt­tel­ser fra Goog­le Trans­la­te. Male­ne hav­de mod­ta­get et udkast til en pres­se­med­del­el­se, der var ble­vet maski­nover­sat til engelsk fra dansk med bl.a. føl­gen­de for­mu­le­rin­ger til føl­ge:

Have the par­ti­ci­pants not typed num­ber you can go into the enrol­l­ment system and taste it.

…the­re are refres­h­ments and com­pe­ti­tions for both chil­dren and adults, who have come into goals or for tho­se who have come to che­e­ring and look at.

Tak for gri­net, Goog­le Trans­la­te.

Øm i bener’n — pilgrimsvandring om Ringkøbing Fjord

I går hav­de jeg den sto­re for­nø­jel­se at være med på før­ste del af den pil­grims­van­dring rundt om Ring­kø­bing Fjord, som Turist­grup­pen Vestjyl­land og Viborg Pil­grims­cen­trum har sam­ar­bej­det om at arran­ge­re. Hele turen er ca. 120 km lang, jeg nøje­des dog med at gå ca. 20 km fra Ring­kø­bing kir­ke til Nr. Lyng­vig fyr.

Turen star­te­de i Ring­kø­bing kir­ke med mor­genan­dagt. Kl. 10.30 begynd­te vi at gå langs fjor­den til Søn­der­vig og der­fra ad Vest­ky­st­ru­ten til Nr. Lyng­vig fyr. Vi blev mødt af et par byger, men ikke noget, der ikke kun­ne hol­des ude af et godt sæt regntøj. Under­vejs holdt vi stør­re og min­dre pau­ser blandt andet ved Gl. Sogn kir­ke, hvor vi fik et rundstyk­ke og en kop kaf­fe. Kl. 16.45 ankom vi til Nr. Lyng­vig fyr, træt­te og ømme i bene­ne — men gla­de!

Det var en fan­ta­stisk tur! Bare at gå og gå. Gå i stil­hed. Gå og tale sam­men. Dele livs­hi­sto­ri­er. Stop­pe op for at se på en gulds­purv, der bade­de i en vand­pyt. Stop­pe op for at se en lang ræk­ke som­mer­fug­lel­ar­ver der mave­de sig hen over stien. Stop­pe op for at høre gøgen. Gå og syn­ge. Luk­ke øjne­ne og nyde for­års­so­len. Stop­pe op i livet og bare nyde at være.

Pil­grims­van­dring behø­ver ikke at være den sto­re tur ad pil­grims­ru­ten El Cami­no til San­ti­a­go de Com­po­stela, det kan også være en tur fra kir­ke til kir­ke her­hjem­me i Dan­mark, eller ad Hær­vej­en.

Du kan nå at være med end­nu, turen slut­ter på fre­dag. Efter pla­ner­ne gen­ta­ges van­drin­gen næste år i uge 21. Og jeg kan kun anbe­fa­le det!

Pilgrimsvandring om Ringkøbing fjord - udsigt til kitesurfere
Pil­grims­van­dring om Ring­kø­bing fjord — udsigt til kite­sur­fe­re

Jeg løb hurtigt til Fjordløbet 2009

For et par måne­der siden skrev vi om vores pla­ner for Fjord­lø­bet 2009 ved Ring­kø­bing Fjord. Vi hav­de pla­ner om at løbe 10 km, men vir­ke­lig­he­den skul­le vise sig at ind­hen­te os.

Det er før­ste gang, jeg har del­ta­get i et løbe­stæv­ne og også før­ste gang vi del­ta­ger i Fjord­lø­bet. Der var ca. 800 del­ta­ge­re (men til­mel­din­ger­ne kom sta­dig ind, da vi efter­til­meld­te os på sta­dion) og det var både unge og gam­le, træ­ne­de og begyn­de­re. Det er dej­ligt at se, at fami­li­en Dan­mark har fun­det ud af, at bevæ­gel­se er sundt for krop­pen.

Vores tem­pe­ra­ment rak­te dog ikke til at træ­ne op til at løbe en 10km rute. Ind­til nu har vi løbet 5–8 kilo­me­ter lan­ge ruter som humø­ret og ener­gi­ni­veau­et nu lige har til­ladt det. Vi fik der­for aldrig lagt en plan for at løbe 10 km. Det bli­ver ander­le­des til næste år!

Det end­te med, at vi meld­te os til den næst­kor­te­ste rute på 5,8 km. Male­ne men­te ikke, at hen­des tid var noget at pra­le af, så den vil jeg lade være en hem­me­lig­hed — men jeg løb de små 6 kilo­me­ter på en tid lige under 5 min./km, det vil sige 28 minut­ter og 47 sekun­der. Jeg er godt til­freds, men selv­føl­ge­lig kan det bli­ve bed­re. Det kræ­ver blot noget træ­ning 🙂

Løbet blev arran­ge­ret af Ring­kø­bing Atle­tik & Motion (RAM) med hjælp fra en ræk­ke sponso­rer. Dem kan du læse mere om på RAMs hjem­mesi­de.

Få motion og viden på samme tid i Vestjylland

Vandring ved Vestjylland
Van­dring i Vestjyl­land

Jeg bli­ver lige nødt til at lave lidt rek­la­me for min arbejds­plads. Vi har nem­lig et pro­jekt i gang, der hed­der 100 Sun­de Ople­vel­ser. En del af pro­jek­tet er temau­ger der skal afhol­des i løbet af det­te og de næste to år (og for­hå­ben­ligt i fle­re år frem­over). I uge 21 er tema­et Van­dring i Vestjyl­land. Bliv inspi­re­ret af tek­sten her­un­der eller gå ind på QualityTime.dk.

Hvis du vil ople­ve Vestjyl­land på nært hold, så find van­dresko­e­ne frem. Se den høje him­mel over det åbne land­skab, oplev kystens kilo­me­ter­lan­ge sand­stran­de eller mærk hedens spe­ci­el­le atmos­fæ­re på din van­dre­tur. Hvad enten du er til van­dring, trek­king, pil­grims­van­dring eller stav­gang vil Vestjyl­lands fan­ta­sti­ske natur dan­ne ram­men om din akti­ve ferie.

Du væl­ger selv om du vil føl­ge pil­grims­ru­ten omkring Ring­kø­bing Fjord, wal­ka­bout, lan­ge van­dre­tu­re med over­nat­ning eller få kul­tur­hi­sto­ri­ske ople­vel­ser ude i natu­ren med de man­ge arran­ge­re­de ture i uge 21. Van­dre­sti­er igen­nem stor­slå­et natur med rigt plan­te- og dyre­liv. Pil­grims­ru­ter med mulig­hed for for­dy­bel­se. Til dig med lyst til at sli­de på van­dre­støv­ler­ne byder Vestjyl­land på kilo­me­ter­lan­ge van­dre­tu­re.

Hol­der du af at gå i natu­ren, langs havet, gen­nem heden, rundt om søen og fjor­de og over bak­ker og dale er Vestjyl­land det helt ret­te sted for dig, din fami­lie og ven­ner. Rundt i den vstjy­ske natur er van­dre­sti­er­ne mar­ke­ret og det er kun dig selv der sæt­ter kilo­me­ter­græn­sen. At van­dre i Vestjyl­lands mang­fol­di­ge natur giver ikke bare sund motion, men har også en posi­tiv effekt på humør og sind. Den vestjy­ske natur er både afstres­sen­de og bero­li­gen­de for sjæ­len. At gå er god og nem motion.

Sæt kryds i kalen­de­ren i og omkring Kri­sti Him­mel­fart­s­fe­ri­en. Ønsker du et pro­gram til­sendt, så kan du skri­ve til mig i kom­men­tar­fel­tet.

Der­u­d­over er der temau­ger­ne

  • Fiske­ri i Vestjyl­land i uge 37
  • Fug­le i Vestjyl­land i uge 39

Pro­gram til dis­se kom­mer sene­re, men du kan læse om uger­ne på qualitytime.dk.