Museumsture til Ringkøbing-Skjern Museum

Vi har købt et års­kort til Ring­kø­bing-Skjern Muse­um og der­for har vi nu ube­græn­set adgang til alle muse­ets besøgs­ste­der resten af 2009.

I feri­en har vi besøgt tre af muse­ets afde­lin­ger, nem­lig Dejb­jerg Jer­nal­der, Bunds­bæk Møl­le og Ring­kø­bing Muse­um. Bil­le­der­ne her­un­der er fra Bunds­bæk Møl­le og Dejb­jerg Jer­nal­der.

Bunds­bæk Møl­le har en udstil­ling om natio­na­le og regio­na­le tra­di­tio­ner året rundt med for­kla­rin­ger på deres oprin­del­se og betyd­ning. Det var stærkt fasci­ne­ren­de at lære om hvor­for det hed­der “at maje sig ud”, om nytårs­fort­sæt­ter, og om oprin­del­sen for bl.a. Mors og Fars dag. Alt i alt en udbyt­te­rig tur, der gjor­de os klo­ge­re.

Gåtu­ren rundt i Bjør­ne­mo­sen ud til Rak­ker­hu­set var lige hvad vi træng­te til efter fle­re timers tra­ven rundt i udstil­lin­ger­ne om rak­ker­ne hhv. tra­di­tio­ner­ne.

Vi kan anbe­fa­le at tage en tur til Bunds­bæk Møl­le og Dejb­jerg Jer­nal­der og tage mad­kur­ven med — for der er risi­ko for at nå at bli­ve sul­ten inden turen går hjemad igen.

Vi hav­de kun en time til­ba­ge inden luk­ke­tid til at nå at besø­ge Dejb­jerg Jer­nal­der og gik der­for hur­tigt igen­nem udstil­lin­gen om Dejb­jerg-vog­nen og livet i jer­nal­de­ren (ca. 500 f.Kr. til ca. 1.050 e.Kr.) og besøg­te leven­de­gø­rel­sen af lands­by­en.

En lil­le pige sad og lave­de ler­tøj og vi spurg­te hen­de, hvad det skul­le bru­ges til. Hun for­stod ikke dansk og tal­te kun tysk. Hun for­tal­te, at hun holdt en uges ferie i lands­by­en sam­men med sin fami­lie.

Det er åben­bart udbredt at tage til Dejb­jerg og hol­de som­mer­fe­rie dér, for det gik op for os, at samt­li­ge 5 fami­li­er, der boe­de i lands­by­en var tyske.

Et af måle­ne for det­te års som­mer­fe­rie var at besø­ge nog­le af vore loka­le attrak­tio­ner og vi kan nu med stolt­hed sæt­te kryds ud for mindst 3 af dem.

Har du besøgt et lokalt muse­um i din ferie?

Nat på museet II i Ringkøbing Biograf

I aften har Male­ne og jeg bidra­get til at hol­de det loka­le kul­tur­liv i gang. Vi tog en sam­let bil­let- og kioskvagt — og fik sam­ti­dig gra­tis adgang til at se fil­men, der i den­ne uge gik over lær­re­det: Nat på muse­et 2 med Ben Stil­ler i hoved­rol­len.

Fil­men er en fort­sæt­tel­se af den før­ste film (som jeg ikke har set, men som ikke skal afhol­de mig fra at tale om den), der hand­ler om, hvor­dan figu­rer­ne på et muse­um, hvor Lar­ry Daley (Ben Stil­ler) arbej­der som nat­te­vagt, kom­mer til live, da der kom­mer en gam­mel ægyp­tisk sten­tav­le i nær­he­den af dem.

Den ret­mæs­si­ge inde­ha­ver af sten­tav­len — en 3.000 år gam­mel magt­ger­rig farao — har en sin­drig plan om at bru­ge sten­tav­len til at åbne for en port til Under­ver­de­nen og hen­te guder­nes magt til jor­den for at over­ta­ge ver­dens­her­re­døm­met. Jeg tør næsten ikke afslø­re om det lyk­kes.

Under­vejs bli­ver vi vid­ner til Owen Wil­son i cow­boytøj (igen!) spær­ret inde i et timeg­las, en smu­le hoved­rol­le-til-hoved­rol­le-roman­ce (sur­pri­se!) og ikke mindst mas­ser af dår­li­ge vit­tig­he­der og sid­ste-øje­bliks-red­nin­ger i man­ge for­skel­li­ge for­klæd­nin­ger.

Fil­men er da meget sød — men jeg er ikke ked af, at vi hav­de gra­tis adgang for­di vi hav­de pas­set kiosk og bil­letsalg.

Spot 2009 — en erfaringsopsamling

Her til aften har jeg ende­lig taget mig sam­m­men til at tage et kig til­ba­ge på hele Spot 2009. Med kom­men­ta­rer til de kunst­ne­re, jeg nåe­de at høre og den ople­vel­se jeg hav­de af festi­va­len som beta­len­de gæst.

Tors­da­gens kon­cer­ter (læs mere om tors­da­gens ople­vel­ser i den­ne blog):

  • Bird (UK) — skul­le have været elek­trisk for­stær­ket cel­lo og ryt­me­boks (beat­bok­ser?). I ste­det blev det en aku­stisk intim­kon­cert med nær­vær.
  • John Dear Mowing Club (NL) — skul­le have været elek­trisk for­stær­ket coun­try i meget mørk stil. I ste­det blev det en aku­tisk kon­cert med coun­try i meget mørk stil. Sik­kert ikke den sto­re for­skel, men når man ikke har mikro­fo­ner til at råbe publi­kum op, så bli­ver stem­nin­gen så meget mere intens.
  • Dae­de­lus (US) — da vi efter­føl­gen­de resear­che­de hans musi­kal­ske CV, viste det sig at han er pio­ner på den sam­men­sæt­ning af elek­tro­ni­ske dim­ser (Mono­me & Max/MSP på Mac), han opt­rå­d­te med. Uan­set den sta­tus, så var hans kon­cert noget larm. Man­den var helt klart dyg­tig, men vi var meget i tvivl om, hvem han spil­le­de for? Publi­kum eller sig selv?

Fre­da­gens kon­cer­ter:

  • The Sta­te, The Mar­ket and The DJ (DK) — Ride­hu­set åbne­de med TSt­MtDJ, der spil­le­de en blan­ding af pro­g­res­siv rock á la Sigur Rós og så noget længsels­fuld ame­ri­kansk fol­kemu­sik. Det var en meget smuk og rolig måde at kom­me i gang på.
  • Bode­brixen (DK) — Bode­brixen spil­le­de på P3-sce­nen, hvor de fik star­tet en fest med deres umi­sken­de­li­ge nik til 80’ernes fest­mu­sik og til dan­ske Super­hero­es. Glad, ube­kym­ret pop af en ret gen­nem­snit­lig karak­ter. De sag­de ikke mig det helt sto­re.
  • Er de sjæld­ne (DK) — en kon­cert, der star­te­de som en lyd­prø­ve. Døre­ne blev åbnet mens der sta­dig blev prø­vet mikro­fo­ner og højt­ta­le­re. Er De Sjæld­ne er et sam­men­rend af mere eller min­dre kend­te dan­ske kunste­re. Dig­te­ren Lone Hørs­lev skri­ver tek­ster­ne, som lig­ger til grund for de meget vokal­bår­ne arran­ge­men­ter. Hvis du har lyst til dig­te med akkom­pag­ne­ment, så kan de anbe­fa­les.
  • Hele­ne Blum & Harald Hau­gaard Band (DK) — Hun er en dyg­tig dansk san­ge­r­in­de (hvis man kan li’ Lene Siel!) og han er en dyg­tig vio­li­nist med sit eget fol­kemu­si­kor­ke­ster. Det var i mine ører langt mest inter­es­sant at høre fol­kemu­sik­ken uden den pole­re­de og ufar­li­ge Hele­ne Blum. Harald Hau­gaard og band er dyg­ti­ge spil­le­mænd.
  • Emi­li­a­na Tor­ri­ni (FO) — På det­te tids­punkt om fre­da­gen, var vi efter­hån­den ble­vet grun­digt træt­te. Så træt­te, at Musik­hu­sets Sto­re Sals meget blø­de sæder blev for meget for os. Vi faldt i søvn til den færøske/italienske san­ge­r­in­des kon­cert. Hun sang nu meget fint, men ingen af num­re­ne sag­de os det helt sto­re.
  • Mike She­ri­dan (DK) — en af Dan­marks man­ge unge kunst­ne­re, der alle­re­de i en tid­lig alder har gjort en fin kar­ri­e­re og solgt en del albums. Som for­ven­tet, så var hans kon­cert ret tri­vi­el — det er sjæl­dent spæn­den­de at se elek­tro­ni­ske musi­ke­re live. Han spil­le­de dog en kon­certud­ga­ve af en kom­men­de sing­le, hvor Mads Lan­ger syn­ger og spil­ler kla­ver. Desvær­re har jeg lidt mistet inter­es­sen for hans instru­men­tale lyd og vil egent­lig hel­le­re høre ham lave noget mere med sang på.
  • Electro­ju­i­ce (DK) — dis­se tre unge gut­ter har også fat i den lan­ge ende af den dan­ske elek­tro­ni­ske musiks­ce­ne. De kan deres musi­kal­ske kram og spil­ler op til dans i tidens musi­kal­ske trend: dub-tech-hou­se med mas­ser af ener­gi! En god kon­cert at gå i seng på.

Lige en enkelt spørgs­mål til Spot-festi­va­lens arran­gø­rer: Hvor­for kan man ikke købe frugt og grønt på festi­val­plad­sen? Det vil­le være fan­ta­stisk læk­kert at kun­ne købe en frisk banan, en pære eller et æble, når man var sul­ten i ste­det for øl, hot­dogs og pizzas­li­ces.

Nå, vide­re med lør­da­gens kon­cer­ter:

  • Music for Modern Man (DK) — en kon­stel­la­tion af musi­ke­re fra andre bands, der hav­de lyst til enten at være mere i ram­pe­ly­set — eller bare lave noget, der hav­de mere karak­ter af lege­stue. På den gode måde. Desvær­re var deres for­san­ger, Asger Tar­p­gaard fra Super­hero­es og Pri­va­te,  influ­en­za-ramt og på peni­cil­lin, men kon­cer­ten live­de hel­dig­vis vold­somt op, da skot­ten The Ste­ve Kel­ly fik over­dra­get mikro­fo­nen i et par num­re. Yay, Ste­ve Kel­ly!
  • The Gre­en Lives (DK) — spil­le­de 3–4-5-stemmig gui­tar­po­pro­ck. De er fra Århus og har ikke fan­get mit øre. Det var lidt for ens­for­migt i blot 40 minut­ter. Pænt, men ikke spæn­den­de.
  • Jør­gen Tel­ler / Lars Skin­ne­bach (DK) — uha, her kom­mer vi til Spot-festi­va­lens afstik­ker rent gen­re­mæs­sigt for mit ved­kom­men­de. På Lyd+Litteratur-sce­nen var der spo­ken word / noise efter kunst­ner­nes for­godt­be­fin­den­de. Der hav­de været omkring 30 men­ne­sker igen­nem loka­let, da “kon­cer­ten” blev afslut­tet med kom­men­ta­ren “Pour-qoui pas?”. Sam­men med Niels Jazz­nyt Over­gård, var jeg en af de ene­ste, der blev sid­den­de til den bit­re ende. Det vir­ke­de mest af alt som om deres optræ­den gik ud på at lar­me mest muligt, så man kun­ne høre mindst muligt at dig­tet. Skin­gre effek­ter og kni­tren fra en lom­me­ra­dio var de pri­mæ­re instru­men­ter, der blev taget i brug. Jeg undres over, hvor meget der er aftalt på for­hånd samt om det er menin­gen, at man ikke skal kun­ne høre hvad der bli­ver læst op?
  • Deo­da­to Siquir & Balan­co (DK) — Jazz­kon­cert med afri­kan­ske under- og over­to­ner. Her emme­de musik­ken af livs­glæ­de og lyst til at dan­se. Fint-fint, hvis man er til moder­ne jazz.
  • Must Go Radio (DK) — jeg var desvær­re mere opmærk­som på min side­mand til den­ne kon­cert. Han bur­de have fået tit­len som “Spot 2009s vær­ste gæst”, for der var ingen tvivl om, at han feste­de for hele salen. Han sva­re­de inden kon­cer­ten vel­vil­ligt på kon­fe­ren­ci­e­rens tåbe­li­ge quizspørgs­mål om ban­det og under­vejs råb­te, skreg og sprang han omkring alt imens der flød en sød­lig lugt fra hans gen­nem­vå­de uld­trø­je. Øv, for den.
  • Brum from Den­mark (DK) — dan­ske August Eng­kil­de og co. spil­le­de op til jazz-inspi­re­ret elek­tro­nisk fest og fik sve­den til at dri­ve. Jeg nød at få lov til at dan­se med. Tak for den gra­tis CD, August!
  • Jar­le Bern­hoft (NO) — en forun­der­lig stem­me gemt i en lil­le norsk musi­ker. Han sam­p­le­de sin gui­tar og brug­te den til både at spil­le trom­mer, bas og ryt­me­gu­i­tar til hans egen funk/soul-musik. Det var fan­ta­stisk og vi har alle­re­de bragt video­er fra Spot. Wow.
  • N*Grandjean (DK) — sangskri­ve­ren fra det dan­ske band Luke, Niko­laj Grand­je­an, hav­de taget et par gode kam­me­ra­ter med og så gik der næsten lej­r­båls­stem­ning i den. De sang og spil­le­de smukt og intimt. Til trods for at der var plads til 300 men­ne­sker i salen føl­te jeg, at de spil­le­de lige præ­cis for mig. Jeg håber, at resten af salen hav­de det lige sådan. Det vil jeg godt gøre igen.
  • Baske­ry (SE) — Efter at for­sin­kel­sen i Musik­hu­sets Lil­le Sal bare var ble­vet stør­re og stør­re hen over dagen, så end­te det nu med, at afte­nens sid­ste band kom i gang næsten en time for­sin­ket. De spil­le­de til gen­gæld med stor ivrig­hed for at hol­de os våg­ne. Baske­ry spil­ler coun­try med Girl Power. Alt­så ægte Girl Power. Ikke den dér tyg­ge­gum­mi-can­dy floss-vam­mel-nut­te-søde vari­ant som Spi­ce Girls fik os til at tro på. Nej, det her var med ste­ge­pan­den i hån­den og et halm­strå i kæf­ten. Og kom­mer du for sent hjem, så kan du sove hos gri­se­ne. De har tur­ne­ret i USA og ame­ri­ka­ner­ne er til­sy­ne­la­den­de vil­de med dem. Det er svært at være andet, når musik­ken sam­ti­dig for­tæl­ler en histo­rie og er musi­kalsk og vel­spil­let. Lyt til dem, hvis du får mulig­he­den.

Jeg vil lige run­de ind­læg­get her af med en video fra Music for Modern Man. Det er num­me­ret Modern Man — så I kan se og høre, hvad det var, der væk­ke­de os lør­dag lige over mid­dag, da vi sad på 5. ræk­ke i Musik­hu­sets Sto­re Sal.

Spot 2009 — en kort opsummering

Fre­dag og lør­dag på Spot 2009 gik i et for­ry­gen­de tem­po. Vi hør­te en mas­se musik, så en mas­se kunst­ne­re, snak­ke­de med en del ven­ner, drak et par øl, hav­de nog­le gode kon­cer­top­le­vel­ser, hav­de et par dår­li­ge kon­cer­top­le­vel­ser, mød­te nye bekendt­ska­ber (jeg taler om dig, Niels “Jazz­Nyt” Over­gård), og slut­te­de lør­dag aften af med tre dej­li­ge kon­cer­ter på Singer/songwriterscenen. Det var Jar­le Bern­hoft, N*Grandjean og Baske­ry, som end­te med at top­pe Spot 2009 helt af for os.

Søn­dag tog vi hjemad mod Ring­kø­bing igen og slap­pe­de helt af med en video­film, en lur i sofa­en og tunsa­lat til aftens­mad. Tak for i år, Spot!

PS: Måske kom­mer der mere om Spot 2009, når vi lige får sam­let alle ind­tryk­ke­ne.

Spot 2009 — en torsdag med op- og nedture

Ret­tel­se: Ind­læg­get hed “En fre­dag med op- og ned­t­u­re”, men det hand­ler om tors­dag, såeh…

I går star­te­de Spot 2009 på ret kao­tisk manér. For det før­ste måt­te vi stå i kø i 20–25 minut­ter for at bli­ve check­et ind og få vores arm­bånd på. Arm­bån­det er sym­bol på købet af en par­tout­bil­let, som bety­der, at vi har købt adgang til Spot 2009 i hele festi­va­lens åbnings­tid, dvs. fra tors­dag aften til lør­dag aften/søndag mor­gen, når de sid­ste arran­ge­men­ter slut­ter.

Udgangs­punk­tet for Spot 2009 er, at hvis man vil høre en kon­cert, så må man være på spil­le­ste­det og stå i kø mens der sta­dig er plad­ser — ellers er tiden spildt. Med andre ord: det vel­kend­te først-til-møl­le-prin­cip. Det viste sig imid­ler­tid ikke at være gæl­den­de i går aftes, da åbnings­kon­cer­ten skul­le star­te hele festi­va­len. Da vi nåe­de frem til døren og vil­le ind i Musik­hu­sets Sto­re Sal for at høre Gun­nar K. Mad­sen (hove­d­ansvar­lig for Spot Festi­val) og bag­ef­ter høre Ave spil­le sam­men med Her­ning Kir­kes Dren­ge­kor, så fik vi at vide, at vi skul­le have en lil­le blå bil­let, da vi ikke hav­de købt en enkelt­dags­bil­let til tors­dag. Der­for måt­te vi stil­le os i kø efter en lil­le blå bil­let for at kom­me ind.

Det skyl­des, at der var solgt for man­ge enkelt­dags­bil­let­ter til tors­dag og i festi­va­lens øjne hav­de de åben­bart for­trin­s­ret til åbnings­kon­cer­ten. Så vi måt­te igen stå i kø (nu til en anden disk) for at få vores adgangs­tegn til Sto­re Sal. Det viste sig dog hur­tigt, at der ikke var fle­re blå bil­let­ter, så vi måt­te opgi­ve at kom­me ind i Sto­re Sal kl. 19. Suk. Næste arran­ge­ment star­te­de først kl. 22 på hhv. Stu­den­ter­hu­set, Train og Musikca­fe­en. Det var tre timer ekstra at for­dri­ve…

Efter en del van­dren frem og til­ba­ge i Århus’ gader end­te det med, at vi sat­te os ned i Ara­bia Café og fik et par kop­per bedu­inkaf­fe ind­til vi beslut­te­de os for at gå tid­ligt ned på Musikca­fe­en for at være sik­re på at få en plads til at høre Bird, John Dear Mowing Club og Dae­da­lus.

Kon­cer­ten viste sig at være for­sin­ket omkring 20 minut­ter — uden­for trom­me­de reg­nen på taget og dryp­pe­de ned i en mik­ser, der stod på et bord. Det viste sig at være ret fata­lt for pla­ner­ne. For­sin­kel­sen skyld­tes nem­lig, at en for­stær­ker var gået i styk­ker på grund af regn­vand, så der var desvær­re kun et af de annon­ce­re­de bands, der hav­de ønsket at spil­le et aku­stisk set. Suk igen. Nu var det meste af afte­nen gået i vasken, men vi blev på Musikca­fe­en og hør­te Bird, der spil­le­de 4–5 vel­o­p­lag­te num­re.

Bird er en bri­tisk pige, der tid­li­ge­re har spil­let trom­mer i et punk­band men nu har slå­et sig på folkpop. Der var tre i det lil­le band: 2 cel­li­ster og en her­re, der viste sig at lave mun­dryt­mer (beat­boxing). Hel­dig­vis hav­de hun publi­kum i sin hule hånd for­di vi alle for­stod, at hun ikke selv var skyld i at kon­cer­ten var gået skævt. Hun smi­le­de og gri­ne­de og opfor­dre­de os til selv at lave fle­re ryt­mer alt imens hun for­tal­te hvor­dan alle peda­ler­ne og dim­ser­ne på sce­nen skul­le have været brugt til at lave en mas­se effek­ter på num­re­ne. Og vi åd det råt. Hun char­me­re­de sig vej lige ind i alles hjer­ter og fik fle­re gan­ge stå­en­de bifald efter num­re­ne.

Da Bird for­lod sce­nen, viste det sig, at John Dear Mowing Club også hav­de lyst til at spil­le aku­stisk for os. Det er tre hol­land­ske her­rer, der spil­ler en dyster og trø­ste­løs coun­try med kla­re refe­ren­cer til Neil Young og Tom Waits. De kla­re­de sig også igen­nem på strå­len­de vis og fik os alle sam­men til at skrå­le med på omkvæ­det “It’s a sad, sad, sad, sad. It’s a saaaaad, sad, sad, song after all.”

Som en lil­le smu­le opkla­ring på en ellers regn­tung aften (også i over­ført betyd­ning), så lyk­ke­des det arran­gø­rer­ne at frem­skaf­fe en enkelt for­stær­ker, så Dae­de­lus kun­ne spil­le sin helt igen­nem elek­tro­ni­ske musik for os.

Det viste sig, at han gik fuld­stæn­dig i den anden grøft hvad angår nær­hed og inti­mi­tet med publi­kum. Han gik amok i en glitch-samp­le-mas­hup-hel­ve­des­fest hvor han tryk­ke­de og klik­ke­de løs på sine elek­tro­ni­ske appa­ra­ter. Det var en helt anden ople­vel­se end vi hav­de for­ven­tet ud fra beskri­vel­sen af ham og bestemt ikke musik, der sag­de pænt god­dag til øre­gan­ge­ne.

Vi valg­te at for­la­de kon­cer­ten, da klok­ken var på vej med 01:00 for at få lidt nat­te­søvn. På vej­en hjem gik vi og over­ve­je­de, om både Bird og John Dear Mowing Club bur­de over­ve­je at skif­te til ude­luk­ken­de at spil­le aku­stisk for der­i­gen­nem at nå tæt­te­re på publi­kum. Det var i hvert fald tre kon­cer­ter, som vi ikke glem­mer lige med det sam­me. På hver sin måde.

I dag står den på det offi­ci­el­le Spot-pro­gram med mas­ser af kon­cer­ter for­delt ud over 10–15 sce­ner over hele Århus — pri­mært omkring Musik­hu­set. Vi kom­mer nok sent i seng igen i aften…

Klar til Spot 2009 — næsten da

Nu er jeg næsten klar til at tage til Spot 2009 i Århus. I går læste jeg alle beskri­vel­ser­ne af de bands, der kom­mer og spil­ler på Spot 2009. Jeg sat­te omhyg­ge­ligt kryd­ser ud for alle de bands, der vir­ke­de inter­es­san­te og kun­ne ret hur­tigt kon­sta­te­re, at der igen i år var alt for man­ge spæn­den­de nav­ne til at jeg kan nå at høre dem alle­sam­men.

Listen over bands, jeg håbe­de på at kun­ne få mulig­hed for at høre kom­mer her. Links til band­bi­o­gra­fi­er­ne kan du fin­de på www.spotfestival.dk. Jeg orker ikke at skri­ve dem alle sam­men ind her.

  • Gin­ger Ninja
  • Er de sjæld­ne
  • Cours lapin
  • Butz­ba­ck
  • The Bro­ken Beats
  • Electro­ju­i­ce
  • I Got You On Tape
  • Han­ne Huk­kel­berg
  • Trolle//Siebenhaar
  • Emi­li­a­na Tor­ri­ni
  • Mike She­ri­dan
  • Bode­brixen
  • Den Sor­te Sko­le
  • Whi­te Pony
  • The Sta­te, The Mar­ket and the DJ
  • The Aste­roids Galaxy Tour
  • Orka
  • Fag­get Fairys
  • Tone
  • Alloy Alloy
  • Die­fen­bach
  • Tur­bowe­e­kend
  • The Gre­en Lives
  • Sha La Las
  • Must Go Radio
  • Von Daler & Low Pres­su­re
  • Jør­gen Tel­ler / Lars Skin­ne­bach
  • T.S. Høeg
  • Red Shif­ter
  • Mik­kel­Mo­du­le­rer­Ma­ri­us
  • Skam­mens Vogn
  • Deo­da­to Sigu­ir & Balan­co
  • Mames Babe­ge­nush
  • Brum from Den­mark
  • Junky­ard Pro­ductions
  • Fra de var­me lan­de
  • Dafu­niks
  • Jar­le Bern­hoft
  • N*Grandjean
  • Baske­ry
  • Music for modern man
  • A Kid Her­e­af­ter Spe­ci­al Edi­tion
  • Óla­fur Arnalds
  • Oh No Ono
  • Balstyrko
  • Jooks
  • Lucy Love
  • Chin & The Rag­ga Pack
  • Oh Land
  • Ufo Yep­ha
  • Negash Ali
  • Who­Ma­deWho
  • Birk Storm
  • Rum­pi­stol
  • Atoi
  • Shin­ing

Listen er et sam­men­suri­um af bands jeg aldrig har hørt (om) før, bands der tid­li­ge­re har spil­let på Spot og bands der bli­ver vold­spil­let på Dan­marks Radios P3. Jeg glæ­der mig i sær­de­les­hed til igen at over­væ­re Lyd+Litteratur-scenen, der typisk byder på musik / lyd­bil­le­der i yder­kan­ten af hvad kun­sten kan præ­ste­re.

Jeg er spændt på, om jeg kan hol­de styr på alle mine ind­tryk, så jeg kan blog­ge om dem efter­føl­gen­de. Men det ple­jer jo at gå, så mon ikke også det lyk­kes i år.

Vi ses til Spot 2009!

Musik i Ringkøbings gader

I dag har solen skin­net over Ring­kø­bing Torv. Ring­kø­bing Han­dels­for­e­ning har i sam­ar­bej­de med Vestjyl­lands Højsko­le og Ring­kø­bing-Skjern Musiks­ko­le arran­ge­ret en dag med musik i byens gader.

Pavillonen på Ringkøbing Torv, hvorfra der spilles musik sommeren igennem.
Pavil­lo­nen på Ring­kø­bing Torv, hvor­fra der spil­les musik som­me­ren igen­nem.

Efter vi hav­de over­stå­et for­mid­da­gens shop­ping, sat­te vi os ned på tor­vet og nød en læsken­de som­mer­drik mens vi lyt­te­de til Skrald­he­de Stomp fra Vestjyl­lands Højsko­le, der ham­re­de på tøn­der og rap­pe­de i mega­fon. De spil­le­de blandt andet Fabrik af Bik­s­tok Røg­sy­stem.

Skraldhede Stomp spiller på torvet i Ringkøbing.
Skrald­he­de Stomp spil­ler på tor­vet i Ring­kø­bing.

Marim­ba­or­ke­stret var delt op i to orke­stre: et juni­o­r­hold og et seni­o­r­hold, der hver især spil­le­de en ræk­ke num­re. De spil­le­de meget entu­si­a­stisk og hav­de end­da over­skud til selv at nyde fore­stil­lin­gen. Læg mær­ke til, hvor­dan smilet flæk­ker den lil­le musi­kers ansigt i to til­fred­se halv­de­le. Vidun­der­ligt.

Marimbaorkestrets juniorhold spiller.
Marim­ba­or­ke­strets juni­o­r­hold spil­ler.
Marimbaorkestrets juniorhold spiller stadig.
Marim­ba­or­ke­strets juni­o­r­hold spil­ler sta­dig.

Bag­ef­ter spil­le­de seni­o­r­hol­det en ræk­ke num­re. Blandt andet en gan­ske vel­spil­let og -oplagt udga­ve af Safri Duos gen­ken­de­li­ge Play­ed Ali­ve (The Bongo Song).

Marimaorkestrets seniorhold spiller Safri Duos Played Alive (The bongo song)
Mari­ma­or­ke­strets seni­o­r­hold spil­ler Safri Duos Play­ed Ali­ve (The Bongo Song)

Musik­da­gen vare­de fra kl. 10 om for­mid­da­gen til kl. 15 alt imens byens hand­len­de holdt læn­ge åbent. De hav­de med garan­ti noget han­del, for gader­ne var tæt­pak­ket med men­ne­sker, så man føl­te sig hen­sat til Århus i myl­dre­ti­den. Ring­kø­bing lever af turi­ster­ne og af han­del — det er der vist ingen tvivl om.

Forelsket i en vampyr

Vi var i Ring­kø­bing Bio i fre­dags og se ung­doms­vam­py­r­fil­men Twi­light. Det vil­le nok ikke være en film, som vi var taget ind at se, men Ulrik skul­le have sin før­ste kioskvagt og jeg tog med for at se fil­men.

Fil­men hand­ler om Bel­la, der flyt­ter fra Arizo­na til sta­ten Was­hin­g­ton og bli­ver dra­get af en mær­ke­lig fyr på det nye gym­na­si­um og han af hen­de. De bli­ver selv­føl­ge­lig kære­ster, men kan det lade sig gøre, når den ene er en vam­pyr?

Jeg må indrøm­me, at det er en film, jeg godt kun­ne fore­stil­le mig at se igen på DVD. For det før­ste var det super­flot­te bil­le­der hele fil­men igen­nem og for det andet blev en af hoved­rol­ler­ne spil­let af en for mig helt ukendt sku­e­spil­ler — Robert Pat­tin­son. Ikke siden Leo­nar­do DiCaprio, i Baz Luhr­mans Romeo & Juli­et, er jeg fal­det så pla­dask for en karak­ter på film! Der var bare så meget karis­ma over den knægt!!

Jeg glæ­der mig til at se mere til ham!

Ringkøbing Kirke bruger et af vores billeder

I går aftes rin­ge­de Mere­te Ørskov, sog­ne­præ­sten i Ring­kø­bing sogn for at høre, om hun ikke måt­te bru­ge et eller fle­re bil­le­der, som hun hav­de fun­det af Ring­kø­bing Fjord med mit navn på. Hun var nem­lig i gang med at rek­la­me­re for pil­grims­van­drin­ger­ne rundt om Ring­kø­bing Fjord på Ring­kø­bing sogns hjem­mesi­de. Van­drin­ger­ne fin­der sted i for­bin­del­se med temau­gen om van­dre­tu­re i Vestjyl­land. Bil­le­det kan ses på 23 og ser sådan ud:

En mystisk rute ud i det glå.
En mystisk rute ud i det grå.

Vores bil­le­der på 23 er alle­sam­men fri­gi­vet under Cre­a­ti­ve Com­mons-licen­sen Attri­bu­tion-Non­Com­merci­al-Sha­re­A­li­ke, der bety­der, at man(!) må bru­ge bil­le­der­ne, hvis bru­gen lever op til føl­gen­de krav:

  • Navn­gi­vel­se (Nav­net på foto­gra­fen skal frem­gå)
  • Ikke-kom­merci­el brug (bil­le­det må ikke bru­ges til at tje­ne pen­ge)
  • Del på sam­me vil­kår (hvis bil­le­det ændres eller anven­des i andre kre­a­ti­ve vær­ker, så skal dis­se fri­gi­ves under sam­me vil­kår)

Eller som der står hos CreativeCommons.dk:

Den­ne licens til­la­der, at andre bear­bej­der, her­un­der ændrer og til­pas­ser, dit værk med et ikke-kom­merci­elt sig­te på betin­gel­se af, at de kre­di­te­rer dig og licen­se­rer det nye værk på til­sva­ren­de vil­kår. Andre kan down­lo­a­de og spre­de dit værk til offent­lig­he­den lige­som ved by-nc-nd licen­sen, men de må også over­sæt­te, ændre og for­fat­te nye vær­ker base­ret på dit værk. Alle nye vær­ker base­ret på dit værk skal licen­se­res under en til­sva­ren­de licens, hvor­for enhver bear­bej­del­se også vil for­bli­ve ikke-kom­merci­el.” –http://www.creativecommons.dk/om/

Jeg glæ­der mig i mit stil­le sind over, at der er nogen, der har glæ­de af de bil­le­der vi går og tager.

Påskeæg på Ringkøbing Torv

I går fandt Male­ne bil­le­der af påske­æg på tor­vet i Ring­kø­bing. I dag har vi selv taget bil­le­der af påske­æg­ge­ne i træ­er­ne.

Påskeæg i træerne på Ringkøbing Torv.
Påske­æg i træ­er­ne på Ring­kø­bing Torv, 2009
Påskeæg i et træ på Ringkøbing Torv.
Påske­æg i et træ på Ring­kø­bing Torv, 2009
Påskeæg i træerne på Ringkøbing Torv, 2009
Påske­æg i træ­er­ne på Ring­kø­bing Torv, 2009

Til­sy­ne­la­den­de er det en man­ge­årig tra­di­tion — nu har vi i hvert fald doku­men­te­ret 2009-udga­ven af den­ne tra­di­tion.