Jeg er vild med sort peber

Jeg har i læn­ge­re tid været vild med duf­ten af frisk­kvær­net sort peber. Og nu har jeg mulig­vis fun­det ud af hvor­for.

Sort peber
Sort peber

For­le­den fandt jeg et blo­gind­læg på life­ha­ck­er, der for­tal­te, at peber er med til at for­bed­re krop­pens optag af nærings­stof­fer i maden, vi ind­ta­ger. De refe­re­re­de til et ind­læg på wise­bre­ad, der for­tal­te en mas­se om bio­til­gæn­ge­lig­hed (eller på engelsk: bio­a­vai­la­bi­li­ty) og hvor­dan for­skel­li­ge mad­va­rer og ingre­di­en­ser påvir­ker vores kro­ps evne til at opta­ge nærings­stof­fer­ne i maden.

De for­tæl­ler blandt andet om C-vita­mi­ner (i citrus­frug­ter),  lyco­pen (i toma­ter), beta­ka­ro­ten (i gule­rød­der) og sun­de, natur­li­ge fedt­stof­fer (i bl.a. avo­ca­do) og så til sidst om sort peber og pipe­rin, der er en bestand­del af peber.

Jeg har over­sat afsnit­tet om sort peber til dansk:

Sort peber er ikke kun et smagsstof

Hvis man bru­ger et strejf af sort peber, så gør mere end at glæ­de dine smagsløg. Pipe­ri­nen i sort peber øger bio­til­gæn­ge­lig­he­den af man­ge nærings­stof­fer via en mas­se cool pro­ces­ser, som resul­te­rer i at fle­re nærings­stof­fer når dine cel­ler. Ikke kun det, men vid­ste du, at pipe­rin kan fun­ge­re som et anti-depres­sivt mid­del, et smer­testil­len­de mid­del, og anta­cid, styr­ke hjer­nens funk­tion, og hjæl­pe dig med at sove?!

Nu tror jeg, at jeg har fun­det ud af, hvor­for jeg synes, at sort peber duf­ter så dej­ligt: Det er gan­ske sim­pelt min krop, der for­tæl­ler mig, at den har brug for sort peber. Det er krop­pens alarm­sy­stem — lige­som at være tørstig, når man har behov for vand og sul­ten, når man har behov for mad.

Er du også vild med en eller anden helt spe­ci­el ingre­di­ens?

Digital Markedsføring 2009 i Holstebro

I dag har jeg del­ta­get i it-forum midtjyl­lands arran­ge­ment Digi­tal Mar­keds­fø­ring 2009. Det er et arran­ge­ment, der nu fin­der sted for 2. år i træk som en del af Uge 47, der er et lands­dæk­ken­de pro­jekt for iværk­sæt­te­re og virk­som­he­der i vækst.

Arran­ge­men­tet fandt sted i nupark i Holste­bro, hvor der blev holdt 17 oplæg på 6 timer. Det hele star­te­de med Mor­ten Hej­le­sen fra Innova­tion Lab i Århus, der holdt en key­no­te (på dansk, en ‘cen­tral tale’), der hed­der Gra­tis, åben og san­se­lig og hand­ler om innova­tion og nye for­ret­nings­mo­del­ler i den digi­ta­le tidsal­der.

Der­ef­ter gik dagen med oplæg om søge­ma­ski­ne­op­ti­me­ring på begyn­der- og avan­ce­ret niveau, mobil mar­ke­ting, anven­del­se af soci­a­le medi­er, onli­ne omdøm­me og ikke mindst net­wor­king mel­lem del­ta­ger­ne.

Der­ef­ter slut­te­de Tim Vang (@TimVang) fra MyC4 dagen af med at hol­de end­nu en key­no­te om hvor­dan MyC4 har brugt moder­ne for­ret­nings­mo­del­ler til at ska­be vækst og håb for nog­le af ver­dens fat­tig­ste bor­ge­re.

Alt i alt har det været en dag med man­ge input — både fag­ligt og per­son­ligt. Jeg glæ­der mig til at udfyl­de eva­lu­e­rings­ske­ma­et, der ger­ne skul­le duk­ke op een af de nær­me­ste dage.

Hørt i trappeopgangen

Vi har en for­holds­vis stejl trap­pe­op­gang, der hvor vi bor. Op til 2. salen er trap­pen end­nu stej­le­re, så vi har været glad for, at det ikke var derop, at vi skul­le slæ­be en dob­belt­seng op!

Nat­ten til lør­dag, eller ret­te­re sagt lør­dag mor­gen, klok­ken var 5.20, blev jeg væk­ket af, at nogen pus­le­de rundt og snak­ke­de ude på trap­pen. Da vi tid­li­ge­re har haft skum­le per­so­na­ger til at luske rundt der­u­de, rej­ste jeg mig for at under­sø­ge sagen.

På den anden side af døren lyt­te­de jeg mig frem til, at det var over­bo­en Maria, som hav­de været i byen sam­men med en venin­de og nu var på vej hjem for at sove en ordent­lig rus ud:

Mari­aaaaa hvor­dan.…. kom­mer vi op ad trap­pen?

Jeg ved det.….. ikke.…! Vi kom­mer.…. aldrig .….op!.….. Fuck.…. jeg har ikke været fuld i .….. 4 år!!!

Jeg.… har ikke været fuld i.….….. 2 dage!! (her kun­ne jeg ikke lade være at fni­se)

Maria.….. er det søn­dag.…?

Nej, det er lør­dag klok­ken er over 12.…..

Jeg vil­le have ønsket, at der hav­de været skjult kame­ra ude på trap­pen, så jeg kun­ne se, hvor­dan de krav­le­de op ad trap­pen. Enten ved at sæt­te sig på et trin ad gan­gen, mens de klam­re­de sig fast til gelæn­de­ret eller krav­le op på alle fire.
Jeg var fær­dig af grin, — eller så meget, som jeg nu kun­ne gri­ne i halv-grog­gy til­stand klok­ken meget tid­ligt lør­dag mor­gen. Jeg over­ve­je­de om jeg skul­le gå ud og give dem en hånd, men så vandt tis­se­tran­gen og da jeg kom til­ba­ge, var de nået op på 2. sal.

Da jeg lag­de mig i sen­gen, kun­ne jeg høre end­nu en pige. Den­ne gang nede fra hoved­dø­ren. Hun stod nær­mest og græd:

Jeg kan ikke få døren op! Hvor­dan skal jeg kom­me ind? Jeg kan ikke åbne døren!

Mig ud af sen­gen igen, for så vil­le jeg da til­by­de at åbne via dør­te­le­fo­nen. Hel­dig­vis nåe­de hun det selv og hel­dig­vis var hun kvik­ke­re til at kom­me op ad trap­pern.

Ende­lig kun­ne jeg med ro i sin­det gå i seng! Men jeg blev da lige nødt til at væk­ke Ulrik, for at dele ople­vel­sen med ham. Han var så stolt af, at jeg var parat til at åbne døren for den nød­sted­te pige.

God­nat og sov godt!

Vi er tilbage!

Så er Word­Press opgra­de­ret til nye­ste ver­sion og alle pro­ble­mer i den for­bin­del­se er løst. Tak for jeres tål­mo­dig­hed(!) — nu er vi til­ba­ge.

Hvis I ser noget mær­ke­ligt på sider­ne, så er I meget vel­kom­ne til at læg­ge en kom­men­tar, så vi kan få det ret­tet!