Frustrationer over en solcellerygsæk

Jeg har nu i et (kort) styk­ke tid været på udkig efter den­ne Vol­taic Back­pa­ck Solar Bag ryg­sæk fra det ame­ri­kan­ske fir­ma Vol­taic. Ryg­sæk­ken har ind­byg­ge­de sol­cel­ler og kan efter sigen­de leve­re 17 4 Watt (Opda­te­ring: Det er Vol­taic Gene­ra­tor skul­derta­ske, der kan leve­re 17 Watt). Den er oplagt til brug sam­men med mobil­te­le­fo­ner, MP3-afspil­le­re og andet mobilt habengut, der jo skal bru­ge strøm. Der­u­d­over er tasken frem­stil­let af gen­brug­te pla­sti­c­fla­sker. Smart. Sådan een vil jeg ger­ne have.

Voltaic Backpack Solar Bag
Vol­taic Back­pa­ck Solar Bag

Iføl­ge Jyl­lands-Posten tryk­te dim­se­ma­ga­sin, Gis­mo, fin­des der en dansk for­hand­ler, der hed­der Curio. De sæl­ger imid­ler­tid kun B2B (Busi­ness to Busi­ness, alt­så ikke til pri­va­te) og er der­med ikke inter­es­san­te for en almin­de­lig, døde­lig for­bru­ger. Ama­zon i Eng­land har i skri­ven­de stund ikke fle­re, hver­ken af model­len Con­ver­ter eller Back­pa­ck. Fran­ske Pix­ma­nia ken­der ikke noget mær­ke, der hed­der Vol­taic og dan­ske Pri­cer­un­ner er lige så blank.

I Nor­ge fin­des der en webs­hop, der hed­der Enk­le­re Liv. De har tasken til salg, men der koster den ~2500,- NOK, hvil­ket sva­rer til ~2250,- DKK. Det synes jeg er lige i over­kan­ten, når pres­se­med­del­el­sen fra Curio oply­ser pri­ser fra ~1300,- DKK. Til gen­gæld skri­ver Data­tid, at tasken kan erhver­ves til ~1600,- DKK. Hos Curio. Som ikke sæl­ger B2C (Busi­ness 2 Cust­o­mer, alt­så salg til pri­va­te). Så er jeg jo lige vidt.

Og hvis jeg ellers kan reg­ne den rig­tigt ud, så er de 1600,- DKK sik­kert uden moms, da det jo net­op er B2B-salg. Så læg selv 25% oveni. Det er 2000,- DKK. Som helt sik­kert er bil­li­ge­re end 2250,- DKK i Nor­ge. Hvor­fra der sik­kert også skal beta­les fragt. Med andre ord er det lidt en blind­g­y­de, jeg er løbet ind i.

I mine øjne er der ingen tvivl om, at tasken har poten­ti­a­le til at bli­ve et hit og en let­tel­se for mil­jø­et, men hvis ingen i Dan­mark vil sæl­ge den til pri­va­te, så ser det lidt sort ud lige nu.

Hvis du har fun­det en for­hand­ler af Vol­taic Back­pa­ck Solar Bag, der vil sæl­ge til pri­va­te for en pris, der lig­ger omkring 2000, så er jeg inter­es­se­ret i at høre mere.

Og hvis Curio ved et til­fæl­de skul­le kom­me for­bi og læse den­ne blog, så vil jeg da ger­ne mod­ta­ge et eksem­plar af tasken og skri­ve mere om den 🙂 Og i øvrigt spør­ge dem hvor­for de ikke sæl­ger vide­re til pri­va­te. De har jo man­ge fine varer på hyl­den.

Opskrift på langtidshævet brød

Ingredienser

  • 4,50 dl koldt vand
  • ½ dl olie
  • ~600 gram mel, frø og ker­ner
    • ~400 gram mel (spelt-, durum-, gra­hams-, fuld­korn-, rug-)
    • ~100 gram hav­re­gryn
    • ~100 gram knæk­ke­de eller hele ker­ner og frø (hør­frø, græskar­ker­ner, solsik­ke­frø, etc.)
  • <5 gram gær (omtrent på stør­rel­se med en stor ært)
  • 10 gram salt

Mæng­de: 8–12 bol­ler eller et brød

Fremgangsmåde

Hæld væsken i et dej­fad. Til­sæt hav­re­gryn og lad dem suge van­det. Rør der­ef­ter gæren ud i væsken og til­sæt salt og mel. Alt efter mel­ty­pen kan dej­en være meget lind — det skal den være. Det er dog mest udtalt med de hvi­de mel­ty­per (hve­de og durum­h­ve­de).

Over­dæk fadet og stil det koldt i min. 8 timer (eksem­pel­vis nat­ten over). Når brø­d­et skal bages, sæt­tes bol­ler­ne på en pla­de ved hjælp af en ske og et glas koldt vand til at dyp­pe ske­en i, så dej­en slip­pe­re let­te­re. Dej­en kan også put­tes i en fransk­brød­s­form. Det bety­der blot, at bage­ti­den bli­ver en smu­le læn­ge­re.

Pensl even­tu­elt brø­d­et med mælk, æg eller olie og sæt dem i en kold ovn på 200/225 gra­der (hhv. varm­luf­tovn eller almin­de­lig — varm­luft føles var­me­re og skal der­for indstil­les kol­de­re). Bag dem i 15–25 minut­ter (igen alt efter stør­rel­sen på bol­ler­ne, ovnens styr­ke, effek­ti­vi­tet og andet magi).

Tag der­ef­ter brø­d­et ud og lad det køle af på en rist.

Vel­be­kom­me!

Tips

Van­det i dej­en kan erstat­tes del­vist med eksem­pel­vis mælk eller soy­adrik.

Knæk­ke­de ker­ner kan over­hæl­des med kogen­de vand og træk­ke et styk­ke tid i for­vej­en, såle­des at de udvik­ler langt mere smag — brug dem ikke før de er køli­ge igen.

Melet kan også sup­ple­res med squash, æble, gulerod eller andet godt, hvis man vil have et mere svam­pet brød.

Salt­mæng­den sva­rer til cir­ka 1,5% af mel­mæng­den. Dvs. 1,5% af ~600g mel =~ 9–10g salt

Pennevenner? That’s so 80’s! Eller…?

Da jeg var yngre køb­te jeg Vi Unge og Mix. Bagest i bla­de­ne var der sider hvor andre børn/unge søg­te pen­ne­ven­ner. Jeg send­te en del bre­ve. Det blev dog aldrig til lang­va­ri­ge brevveks­lin­ger, men det var altid vildt spæn­den­de at få bre­ve fra nye “venin­der”.

I aften blev jeg kon­fron­te­ret med fæno­me­net igen, da jeg fik føl­gen­de sms:

Hej male­ne. Vil­le hører om det dig fra pen­ne­ven­ner mvh anja.”

Jeg vid­ste ikke, at man sta­dig gjor­de i det der med pen­ne­ven­ner og -venin­der. Tro­e­de at man “fandt hin­an­den” på soci­a­le net­værks­si­der som Face­book, Arto og andre fora ? Men jeg er ble­vet klo­ge­re her til aften…

Tak for sms’en Anja! Jeg håber, du fin­der den rig­ti­ge Male­ne! 🙂

Vinterklar

Efter at jeg er flyt­tet til Ring­kø­bing, har jeg eks­pe­ri­men­te­ret med at købe sko over net­tet, nem­lig Cam­per som­mer­sko og vin­ter­støv­ler. Det er gået over al for­vent­ning, så nu prø­ver jeg med en vin­ter­jak­ke. Jeg har sendt bud efter den­ne lækre sag fra Whi­i­te og jeg glæ­der mig helt vildt til at få den! Hvis jeg er hel­dig, får jeg den i dag…

Upda­te 20/9: Jeg hen­te­de jak­ken på post­hu­set i dag, men far­ven er slet ikke den sam­me, som på bil­le­det her­over… Men blom­me­far­vet som her­un­der. Det skul­le fore­stil­le at være den sam­me far­ve jak­ke… Der må vist have været for­skel­lig foto­graf på…hm!

 

 

Jeg kan ikke fin­de ud af, om jeg kan lide den… Jeg skal lige sove på det nog­le gan­ge.

Problemer med SonyEricsson W890i

Jeg har for nylig købt en Sony Eri­cs­son W890i, som jeg har været væl­dig glad for. Og egent­lig sta­dig er glad for.

Tele­fo­nen har en mas­se musik­funk­tio­ner, som jeg flit­tig benyt­ter mig af, da jeg ikke har en anden trans­porta­bel musi­k­af­spil­ler. Eksem­pel­vis har jeg aldrig lyt­tet til podcasts før jeg fik den­ne tele­fon. Den er udsty­ret med et 2GB microSD-kort, som jeg kan benyt­te til at gem­me bil­le­der, videoklip, musik og meget andet godt på.

Nu er der imid­ler­tid sket det kede­li­ge, at når jeg sæt­ter USB-kab­let i tele­fon og PC, så opda­ger Win­dows kun den inter­ne hukom­mel­se (søl­le 28MB minus alt muligt system­softwa­re ~ 22MB). Det har ikke hjul­pet at gen­star­te tele­fo­nen og det bety­der, at jeg lige nu ikke har adgang til at opda­te­re mine podcasts, til at down­lo­a­de bil­le­der eller videoklip fra tele­fo­nen. Det er ikke til­freds­stil­len­de.

Jeg har skre­vet til Sony Eri­cs­sons sup­port og for­kla­ret dem om pro­blem­stil­lin­gen. Jeg håber, de har en løs­ning på pro­ble­met — ellers må jeg mulig­vis bide i det sure æble og prø­ve at for­mat­te­re kor­tet og se, om det hjæl­per.

Det er ikke altid nemt at være ejer af ny tek­no­lo­gi.

Ret­tel­se, 31-10-2008: Jeg fik ret hur­tigt et svar fra Sony­E­ri­cs­son, der fore­slog at pil­le i Win­dows XP’s hånd­te­ring af enhe­der. Jeg skul­le tjek­ke, at hukom­mel­ses­kor­tet hav­de fået til­delt et drev-bog­stav (C:, K:, Y:, eller andet). Jeg tjek­ke­de vha. Disk­hånd­te­ring i Com­pu­ter­hånd­te­ring (hvis du får brug for at vide mere, så skriv ende­lig) og opda­ge­de, at der var pro­ble­mer med til­de­ling af drev­bog­sta­ver. Jeg ret­te­de det og Vup­ti! så var der igen liv i min tele­fon.

En oplevelsesrig weekend

Århus Festu­ge 2008 fandt sted i den for­gang­ne uge, men vi hav­de ikke tid til at del­ta­ge før i går lør­dag. Det er måske meget for­stå­e­ligt, når vi nu har adres­se i Ring­kø­bing, men vi men­te alli­ge­vel, at det kun­ne være inter­es­sant at mødes med ven­ner og få en kul­tu­rel ople­vel­se.

Vi hav­de under­søgt sager­ne og beslut­tet os for at over­væ­re eller del­ta­ge i 4–5 for­skel­li­ge akti­vi­te­ter. Den før­ste akti­vi­tet var den jom­fru­e­li­ge Dansk Lom­me­film Festi­val 2008, der fandt sted i Stu­die 1 i Film­by­en i Århus. Det er før­ste gang, der bli­ver afholdt lom­me­film­festi­val i Dan­mark.

Vi tro­e­de, at vi blot skul­le over­væ­re de film, der var ble­vet ind­le­ve­ret til kon­kur­ren­cen om 10.000 gode, dan­ske kro­ner og der­ef­ter se en glad instruk­tør gå der­fra. Men det viste sig at være et helt efter­mid­dag- og aftens­ar­ran­ge­ment, der først slut­te­de, da Prins Nitram (myspace.com/prinsnitram) slut­te­de sin optræ­den kl. 22:00.

Festi­va­len bød også på inter­view med Hei­de Schür­mei­er fra Inter­film i Ber­lin, ori­en­te­ring om en kom­men­de (novem­ber!) dansk mobil­festi­val Dog­ma Mobi­le, inter­view med det hol­land­ske pro­jekt Mobile­vi­deo­net, inter­view med den fran­ske Pock­et Film Festi­vals og ikke mindst dan­ske Mar­tin Stran­ge Han­sen, der laver film til mobil­te­le­fo­nen for DR.

Festi­va­lens kli­maks var natur­lig­vis frem­vis­nin­gen af de 5 bed­ste film fra årets kon­kur­ren­ce med tema­et “Øje­blik­ket” med en kon­tant­præ­mie til 1.pladsen. Pri­sen gik til fil­men “Et far­ligt øje­blik”, der er en fint for­talt lil­le thril­ler om en pige, der får sin fod fast i skin­ner­ne ved en jer­n­ba­ne­over­kør­sel. Slut­nin­gen må du selv se.

Prins Nitram fortje­ner næsten en hel blog for sig selv: man­den optræ­der sam­men med sig selv på video. Det skal ses for helt at for­stå det. Han spil­ler alle instru­men­ter selv og alt i alt må man beun­dre man­den for hans kre­a­ti­ve udfol­del­ser.

Nå, lør­dag aften var ved at være ovre for vores ved­kom­men­de — stik imod vores for­vent­ning hav­de vi ikke over­væ­ret andet end lom­me­film­festi­va­len. Til gen­gæld var det så god og ander­le­des en ople­vel­se, at vi godt kan leve med det.

En rådyrhan i Marselisborg Dyrehave tager sig en slapper
En rådyr­han i Mar­se­lis­borg Dyre­ha­ve tager sig en slap­per

Søn­dag lige over mid­dag kør­te vi en tur i Mar­se­lis­borg Dyre­ha­ve. Vi så og rør­te ved rådy­re­ne — både de unge og de gam­le, der var lige begej­stre­de for de æbler, som de rare dyre­ha­ve­gæ­ster hav­de taget med. Vej­ret var dej­ligt sol­rigt og luf­ten let kølig.

En rådyrhun spiser græs lige for næsen af os i Marselisborg Dyrehave.
En rådyr­hun spi­ser græs lige for næsen af os i Mar­se­lis­borg Dyre­ha­ve.

Der var mas­ser af gæster i haven — der­i­blandt en lil­le dreng og resten af hans fami­lie. På vej tværs over et stort, grønt områ­de bli­ver den lil­le dreng efter­ladt bag­u­de, da han bli­ver opta­get af noget i græs­set. Han buk­ker sig ned og sam­ler det op for der­ef­ter at put­te det i mun­den. Det tager ham ikke man­ge hal­ve sekun­der at gen­nem­skue, at den lil­le slik­lig­nen­de klump ikke er slik. Og det tager ikke Male­ne man­ge sekun­der at hen­le­de mode­rens opmærk­som­hed på den lil­le purk, der nu har et ansigts­ud­tryk, der mest af alt lig­ner en citron. Alt imens hun selv stors­mi­ler over den slags små erfa­rin­ger, som kun livet i natu­ren kan give.

Malene griner af en lille dreng, der lige har puttet en rådyrlort i munden.
Male­ne gri­ner af en lil­le dreng, der lige har put­tet en rådyrl­ort i mun­den.

Hans moder får truk­ket den opblød­te rådyr­pøl­le ud af mun­den på dren­gen og tør­ret ham om mun­den. Vi sid­der bare til­ba­ge med to smør­re­de smil.

Nå, efter den slags kuli­na­ri­ske ople­vel­ser væl­ger vi at køre ud til Mar­se­lis­borg Lystbå­de­havn for at gå en tur ved van­det. Dej­ligt for­fri­sken­de. Oven i købet har Århus Kom­mu­ne opstil­let en træ­nings­pavil­lon af sam­me art, som de tre, der snart skal stil­les op i Ring­kø­bing. Vi prø­ve­de dem kort af og kan sige god for kom­mu­nens (Ring­kø­bing-Skjern!) beslut­ning.

Sidst men ikke mindst hav­de vi bestilt bord på Soya, en sus­hi-restau­rant i Jæger­gaards­ga­de i Århus, der i øvrigt ikke er vil­de med at skil­te med deres tele­fon­num­mer. I skri­ven­de stund er num­me­ret 86 18 43 88. Se, det var en lil­le for­bru­gero­p­lys­ning.

Men før vi fik en gan­ske udmær­ket omgang sus­hi på Soya, gik vi en tur omkring Café Stif­ten og fik en kop chai lat­te og et styk­ke gulero­d­ska­ge. Stik imod vores ker­nes­un­de løf­te — men nu skal man jo ikke være aske­tisk.

Vi gik også omkring Råd­hus­par­ken og vide­re til Musik­hu­set, hvor Innova­tion Lab, Lego og fle­re andre hav­de opstil­let en mæng­de digi­talt lege­tøj, som legebørn kun­ne få lov at mun­tre sig med. Unge som gam­le, natur­lig­vis. Der­for fik vi blandt andet lov til at lege med robot­ten Pleo — en lil­le dinosaur, der efter­si­gen­de skul­le udvik­le sin egen per­son­lig­hed gen­nem inter­ak­tion med sine omgi­vel­ser. Vi optog et lil­le videoklip, som mulig­vis vil bli­ve uplo­a­det på et sene­re tids­punkt.

Det var en læn­ge­re smø­re, men det blev også til en wee­kend, der var langt mere rig på ople­vel­ser, end vi reg­ne­de med, da vi kør­te fra Ring­kø­bing lør­dag lige før mid­dag.

Og så har jeg slet ikke skre­vet om gra­hams­brø­d­et efter opskrift fra Aurion, der smag­te fan­ta­stisk. Eller hvor­dan min udle­jer i Tilst er ved at læg­ge nye fli­ser i ind­kør­sel og have. Eller om alt det, vi ikke nåe­de at ople­ve til festu­gen, som vi hav­de håbet på. Eller…

Jeg håber, at du har haft mindst lige så god en wee­kend. I mor­gen star­ter der en ny uge med lige så man­ge mulig­he­der.