Billeder fra Ryan & Lailas bryllup

Efter afta­le med bru­de­par­ret har jeg nu offent­lig­gjort bil­le­der fra deres bryl­lup d. 10. maj 2008 på Restau­rant Kastrup Strand­park.

Der er mulig­hed for at kom­men­te­re og se nær­me­re på bil­le­der­ne på 23.

Derfor piber viber — en historie man kan blive klog af…

Hver gang jeg er flyt­tet, så har jeg ryd­det op og kas­se­ret. Det gør jeg også nu. I dag har jeg fun­det en A4 side med en histo­rie, som Ulrik og jeg for­fat­te­de på fær­gen til Sjæl­land for to år siden. Det har hele tiden været menin­gen, at vi skul­le skri­ve den ind i en bog, så når vi en gang får børn, så har vi sam­let en mas­se små histo­ri­er til dem. Nu kan I få lov til at læse histo­ri­en, som er inspi­re­ret af en vibes piben.

(Fore­stil dig en for­tæl­ler à la Tho­mas Win­ding)

Lyt efter, når en flok viber fly­ver for­bi om for­å­ret. Når luf­ten er kold og solen sta­dig er bleg, så kan man høre dem gen­ta­ge lyden: “vii­ib-vii­ib”. Og når fle­re viber fly­ver og piber på sam­me tid, så kan man høre dem fløjte: “viib-viib, viib-viib, viib-viib”.

Det er for­di viben har flø­jet hele vej­en fra Afri­ka, hvor den har boet om vin­te­r­en. Når for­å­ret kom­mer til Dan­mark fly­ver viben den lan­ge vej nord­på for at hol­de som­mer­fe­rie her­op­pe. Når den ende­lig er nået til Dan­mark er den ble­vet træt og dens vin­ger bli­ver helt sti­ve og begyn­der at knir­ke som en rusten cykel, der træn­ger til at bli­ve smurt.

Der er også nogen, der siger, at det er for­di viben har holdt fri hele vin­te­r­en og der­for slet ikke er i træ­ning til at fly­ve og der­for piber over at skul­le fly­ve igen — lige­som når man skal gå en lang tur med sine for­æl­dre og egent­lig ikke gider med eller ikke er vant til at gå så langt, så piber man også lidt…”

Nu ved du hvor­for viber piber…

Min vielsesring er blevet væk!

Jeg love­de i går, at jeg vil­le for­tæl­le en for­fær­de­lig histo­rie om Ryans pol­te­ra­bend. Det bli­ver en lang og tragisk histo­rie.

Jeg miste­de gan­ske sim­pelt min viel­ses­ring under dagens fest­lig­he­der. Jeg opda­ge­de ikke engang, da det ske­te. Det gik først op for mig en times tid efter, at det var sket — har jeg kal­ku­le­ret mig frem til ved hjælp af bil­le­der­ne og almin­de­lig snus­for­nuft. Og væk, det var den. Pist. Væk.

Det føles for­fær­de­ligt, når rin­gen lige plud­se­lig ikke er på sin plads læn­ge­re. Histo­ri­en om, hvad der ske­te er meget sim­pel. Vi hav­de brugt det meste af dagen på at køre go-cart, spi­se (fran­ske) hot­dogs på Kon­gens Nytorv, del­ta­ge i små kon­kur­ren­cer, syn­ge kara­o­ke på Sams Bar og ikke mindst på at tra­ske rundt på Strø­get, da vi til sidst nåe­de ud til Høvel­te kaser­ne, hvor Mika­el arbej­der.

Sams Bar er det sid­ste sted, hvor jeg med sik­ker­hed kan sige, at jeg har set rin­gen. Den kan ses på et eller fle­re af de bil­le­der, der er ble­vet taget der­in­de. Nå, til­ba­ge til opsum­me­rin­gen af efter­mid­da­gens og afte­nens akti­vi­te­ter.

Da vi kom til Høvel­te kaser­ne var der sta­dig et styk­ke tid til maden var helt fær­dig, så der­for vil­le vi lige tage en omgang touch foot­ball. Det er sådan en vari­ant af rug­by eller ame­ri­kansk fod­bold, hvor det ikke går så hårdt for sig. Blot man med sik­ker­hed rører mod­stan­de­ren, så stop­per spil­let. Gan­ske hyg­ge­ligt og en god fysisk afslut­ning for 10 unger­s­ven­de, der mulig­vis har ind­ta­get en (u)passende mæng­de alko­hol.

Når man spil­ler touch foot­ball, så svin­ger man ger­ne en del med hæn­der og arme og bevæ­ger sig en del rundt uden nød­ven­dig­vis at tæn­ke over om smyk­ker og andre legem­s­de­le sta­dig befin­der sig dér, hvor de bur­de.

Da vi bli­ver fær­di­ge med at spil­le efter en halv times tid, går vi ind til maden og begyn­der at tage for os af de grills­teg­te ret­ter. Det sma­ger dej­ligt og snak­ken går, som den nu gør, når før­nævn­te halv­be­ru­se­de unger­s­ven­de får noget mad. Vi snak­ker og spi­ser og spi­ser og snak­ker i en times tid og maden sma­ger dej­ligt.

På et tids­punkt vil jeg stolt frem­vi­se min høj­re ring­fin­ger med et styk Orga­nic Lar­ge viel­ses­ring fra Gulds­med Ghi­ta Ring og hol­der hån­den op i luf­ten. Min sam­ta­le­part­ner gri­ner lidt og siger “ja, du viser fin­ge­ren frem, men der er alt­så ikke noget på den.” Jeg opda­ger til min ræd­sel, at han har ret. Fin­ge­ren er tom. Jeg har net­op skif­tet tøj og har også kort for­in­den været på toilet, så jeg skyn­der mig natur­lig­vis at gen­nem­sø­ge alle lom­mer og ikke mindst papir­kur­ven på toilet­tet for at se, om rin­gen skul­le være fal­det af i et øje­bliks beru­set uop­mærk­som­hed.

Da det står klart, at rin­gen ikke umid­del­bart er at fin­de inden­dørs, hvor jeg har opholdt mig, så går efter­søg­nin­gen vide­re uden­for. Halv­de­len af festen er nu også mobi­li­se­ret i jag­ten på det lil­le guldsmyk­ke. Vi går omkring i mere eller min­dre ord­ne­de møn­stre og fin­kæm­mer den umå­de­ligt sto­re græs­plæ­ne, vi for­in­den har brugt som bold­ba­ne. Da solen syn­ker lave­re og lave­re og him­len bli­ver mør­ke­re for­la­der vi plæ­nen igen. Jeg må med sorg kon­sta­te­re, at vi ikke har fun­det min viel­ses­ring.

Jeg giver dog ikke op end­nu og gen­nem­går tasker, lom­mer, sto­le og ryg­sæk­ke een gang til inden jeg med en kede­lig vis­hed må gri­be tele­fo­nen og for­tæl­le Male­ne, at jeg har mistet sym­bo­let på vores ægte­skab. Kede­lig situ­a­tion at stå i, vil jeg lige sige. Jeg kan ikke huske, hvor­når jeg sidst har været så bun­du­lyk­ke­lig.

Mika­el og Tro­els lover mig dog, at de nok skal gøre et ihær­digt for­søg på at gen­nem­sø­ge plæ­nen med en metal­de­tek­tor så snart de har tid. Det løf­te hol­der de også i løbet af de næste dage — efter at tøm­mer­mæn­de­ne har lagt sig — men sta­dig uden held.

Per­son­ligt mistæn­ker jeg den sto­re flok krage­fug­le, der har hjem­me lige over græs­plæ­nen for at have stjå­let rin­gen. Jeg er sik­ker på, at den nu lig­ger trygt og godt i en bun­ke tyve­ko­ster i top­pen af et træ på Høvel­te kaser­ne. For­bi­stre­de tyve­kræ.

Jeg har end­nu ikke købt eller bestilt en ny ring, “for tænk nu, hvis…” — hvem ved, om rin­gen lige plud­se­lig duk­ker op i mor­gen eller alle­re­de i næste uge. Men lige­som med poli­ti­et, så er jeg klar over, at jo læn­ge­re tid der går fra noget (eller nogen) bli­ver væk, jo min­dre er sand­syn­lig­he­den for at fin­de det igen. Jeg må jo nok snart gå den tun­ge gang ned til Dauf & Pede for at få et nyt eksem­plar. Øv.

Måske kan det så lære mig at sør­ge for, at rin­gen pas­ser til fin­ge­ren. Næste gang.

Koncert med Caroline Henderson

I aften skal jeg ople­ve det vestjy­ske kul­tur­liv… Mine ører skal for­kæ­les med dej­lig jazz fra Caro­li­ne Hen­der­son i Vostrup Tea­ter- og Musik­hus, som er ble­vet udråbt som Årets For­e­ning 2008! Jo jo, de kan skam også ude i det mør­ke Vestjyl­land 🙂

Det lig­ger vest for Tarm ud til Ring­kø­bing Fjord, så det bli­ver en halv times køre­tur i for mig ukendt land.

Jeg har desvær­re ikke kame­ra­et i min vare­tægt i den­ne uge (vores dele­barn), så jeg må se, om jeg kan tryl­le med mit mobil­ka­me­ra…

Ryans polterabend

En af mine gam­le ven­ner — Ryan Roh­de Han­sen — skal gif­tes nu på lør­dag og i lør­dags var vi til pol­te­ra­bend. Jeg tog en mas­se bil­le­der, hvoraf de mest inter­es­san­te kan ses i uddrag på 23.

UPDATE, 07.05.2008: Så er der bil­le­der. Se hele album­met her­un­der eller på adres­sen http://www.23hq.com/ulrikkold/album/3096022 — der er mas­ser af plads til kom­men­ta­rer både her og på 23. Keep ’em com­ing!

I mor­gen vil jeg for­tæl­le en for­fær­de­lig histo­rie om den­ne pol­te­ra­bend.

1-års fødselsdag for vores blog

Lige præ­cis i dag er det et år siden vi skrev det før­ste ind­læg, “Høy­er­Kolds bryl­lups­blog er gået i luf­ten”, her på Høy­er­Kold Blog. Det­te ind­læg er en opsum­me­ring af året, der er gået og et kig på de man­ge sjove søge­ord, der er ble­vet brugt for at fin­de frem til os.

De ti mest brug­te søge­fra­ser, der er ble­vet brugt til at fin­de frem til vores blog er:

  1. cho­ko­la­de­ka­ge
  2. dan­sesko
  3. fon­due
  4. bryl­lups­sal­mer
  5. stof og stil
  6. male­ri­er
  7. cho­ko­la­de­ka­ger
  8. jule­ga­veøn­sker
  9. bryl­lup­ska­ge
  10. male­ne høy­er

Intet bemær­kel­ses­vær­digt ved det — men lige uden for top ti fin­der vi blandt andet “vores bryl­lup”, “gulero­d­s­sup­pe” og “plan­ke­værk”. Vi har mere end en enkelt gang undret os over, hvor­for nogen bru­ger “vores bryl­lup” som søge­fra­se. Hvil­ken infor­ma­tion er det, man ønsker at fin­de, når man søger på “vores bryl­lup”?

Vores over­sigt over nøg­le­ord viser, at det sta­dig er bryl­lup, der er vores mest anvend­te nøg­le­ord. Siden blog­gen star­te­de har vi plan­lagt bryl­lup­pet i august, vi har skre­vet en mas­se om alle for­be­re­del­ser­ne (afprø­ve cho­ko­la­de­ka­ger og gru­be­lam) og ikke mindst ble­vet gift.

Siden bryl­lup­pet har vi så til gen­gæld skre­vet en mas­se om vores fæl­les liden­skab mad. Vi har afprø­vet opskrif­ter, over­sat opskrif­ter og ikke mindst hen­vist til opskrif­ter. Som regel har opskrif­ter­ne haft en sød vin­kel og været kry­dret med bil­le­der, der alle kan fin­des på 23HQ.dk/ulrikkold.

Male­ne har også fået arbej­de i Hvi­de San­de og der­for er vores sto­re, fæl­les pro­jekt lige for tiden at flyt­te. Male­ne er alle­re­de flyt­tet ind i vores nye lej­lig­hed i hjer­tet af Ring­kø­bing. Vi har end­nu ikke fast­sat en dato for flyt­ning af resten af vores habengut her fra Stavns­vej, men lej­lig­he­den her er alle­re­de sagt op, så det kom­mer med garan­ti ikke til at tage mere end 2 måne­der, da vi skal være ude sene­st d. 15. juli.

Du kan der­for for­ven­te at se langt fle­re bil­le­der fra vest­ky­sten og køb­sta­den Ring­kø­bing her på siden i frem­ti­den.

Og hvad var det så med de dér sjove søge­fra­ser? Jo, i årets løb er der kom­met besø­gen­de her­til med søge­ord som “bag cho­ko­la­de­ka­ge med cho­ko­la­de og man­ge æg” og “ræk­ke­føl­ge bryl­lups­sal­mer”. For ikke at tale om “anton bergs mar­keds­fø­ring”, “appelsin+citron+hverdag”, “bil­le­der af vores ter­ras­se” og “feje­ko­ste til stomp”. For nylig blev vi fun­det med den­ne fra­se, som jeg per­son­ligt synes rum­mer en histo­rie, der mang­ler at bli­ve for­talt: “pas er ble­vet vasket”. Hvis du sid­der der­u­de og ved, at du har besøgt vores blog på grund af en søg­ning efter orde­ne “pas er ble­vet vasket”, så vil jeg meget ger­ne høre om det i kom­men­ta­rer­ne.

Vi har tænkt os at bli­ve ved med at for­sø­de jeres hver­dag med bil­le­der af både mad, kul­tur­liv, natur, hin­an­den og vores omgi­vel­ser i tiden der kom­mer. Jeg kan kun glæ­de mig til at føl­ge end­nu et år her på Høy­er­Kold Blog.