Pink sky

I går aftes var det­te syn udsig­ten fra vores hoved­dør. Ulrik blev beor­dret ud for at foto­gra­fe­re — han er jo lidt høje­re end mig 🙂 Det er et af hver­da­gens glæ­der — at se flot­te sky­for­ma­tio­ner og fore­stil­le sig hvad de lig­ner. Jeg synes, det lig­ner to mus oven på hin­an­den.

I mor­gen skal vi bru­ge lidt af vores bryl­lups­ga­ve — et gave­kort til Voxhall. Vi skal høre/se Je m’appelle Mads og Boun­ty Nil­ler — kendt fra TV. Det blog­ger vi nok om sene­re.

Up date: Vi fik ikke rig­tig skre­vet om kon­cer­ten, men vi køb­te den­ne CD.

Je m'appelle Mads & Bounty Niller - Greatest Hits

Båden, der er opkaldt efter kvinden i mit liv

I dag har vi været turi­ster i Lun­de­borg på Syd­fyn og set lystbå­den, der er opkaldt efter kvin­den i mit liv. Hun er fin, hvid og hur­tig og lig­ger og duver så blidt på bøl­gen den blå.

Vi gik rundt og kig­ge­de ned i van­det i Lun­de­borg lystbå­de­havn og så blandt andet også en stor, flot brand­mand, der lå i van­det med de lan­ge røde arme.

På køre­tu­ren hjemad blev vi eni­ge med os selv om, at vi skal bru­ge langt mere tid som turi­ster i vores eget land. Vi mang­ler bare lige et storm­køk­ken, et par gode lig­ge­un­der­lag og så en god, varm sovepo­se til Male­ne, så er vi klar til at rej­se ud i det bak­ke­de Dan­mark.

Chokolade, der er så nyt, vi må blogge om det

På Bil­kas cho­ko­la­de­hyl­der fandt vi i dag den­ne nye cho­ko­la­de fra Ant­hon Berg, som har det knap så mund­ret­te navn Ant­hon Berg Cho­co­la­te The­ra­py Wel­l­ness. Det er en 72% mørk cho­ko­la­de, der er smagt til med grøn te, inge­fær og citron. Den sma­ger godt og lig­ger godt på tun­gen, da den er for­met som en buet mønt.

Sven­sker­ne vil åben­bart ger­ne rek­la­me­re med pro­duk­tet, mens den dan­ske afde­ling ikke lader til at ken­de noget til pro­duk­tet.

Bil­le­det af cho­ko­la­de­æ­sken er taget i vores nye lystelt: en papir­spo­se fra Vero Moda. Male­ne lå på maven på gul­vet og stak kame­ra­et ind i posen for at tage det bedst muli­ge bil­le­de til vores nye for­bru­ger­ser­vi­ce. I skul­le have været der. Eller også skul­le vi have haft et kame­ra mere.

Bemærk, at ind­læg­get hver­ken er betalt af Vero Moda eller Ant­hon Berg.

1 måned som ægtepar

For 1 måned siden var vej­ret fan­ta­stisk smukt og æbler­ne var klar til at bli­ve spist lige fra træ­et. Det er i dag også en måned siden vi blev gift og der­med blev Ulrik og Male­ne Høy­er Kold. Dage­ne er gået utro­ligt hur­tigt siden da — eksem­pel­vis prø­ver vi sta­dig at fin­de plads til alle vores gaver. Og mens jeg sid­der og skri­ver ind­læg, er Male­ne i gang med at skæ­re papir til, så vi kan få sendt tak­ke­kort ud. Det er vel ikke for sent at ven­te en måneds tid med dem?

I øvrigt er du sta­dig vel­kom­men til at sen­de os dine bil­le­der fra bryl­lup­pet d. 18. august. Vi har net­op mod­ta­get en hel mas­se fra Tho­mas Ledet. Dem bli­ver det mulig­vis også muligt at se mere til på 23.

Fondue, mojito og Zzzzz…

I fre­dags var vi til fød­sels­dag hos Lisa. Man­ge tak for en rig­tig hyg­ge­lig aften! Fon­du­en fik en revi­val den­ne aften, så den fik ikke for lidt med diver­se kød­tern, tiger­re­jer, cham­pig­non, peber­frugt m.m. Men man bli­ver godt nok træt af at spi­se så meget 🙂

Det er ikke sår’n at være ble­vet kur’n 🙂

Nyt efternavn, nyt pas?

Jeg blev gjort opmærk­som på, at det måske kan være nød­ven­digt at få lavet nyt pas, når man er ble­vet gift og fået nyt efter­navn. Sand­syn­lig­vis pga. ter­r­ortrus­len er det åben­bart meget vig­tigt i nog­le desti­na­tio­ner, at nav­net på fly­bil­let­ten og i pas­set er det sam­me.

Politi.dk oply­ser i for­bin­del­se med for­ny­el­se af pas, at man skal med­brin­ge doku­men­ta­tion for ret­te navn, som er nød­ven­digt, hvis dit navn er ændret fx i for­bin­del­se med vielse/navneændring.

Så jeg bur­de jo få lavet et nyt pas. Jeg fik dog nyt pas sid­ste år, så jeg synes, at det er lidt fjol­let at få et nyt så kort tid efter. Det koster trods alt knap 600 kr.

Måske skal jeg bare sik­re mig, at jeg ikke får skre­vet mit nye navn på bil­let­ten, hvis vi plud­se­lig fin­der ud af, at vi skal ud at fly­ve…

Er der nogen, der sid­der inde med erfa­rin­ger på det­te områ­de?

Lørdag aften stampede vi i takt

Musik­hu­set her i Århus hav­de i lør­dags den sto­re ære at kun­ne byde Ulrik og Male­ne Høy­er Kold inden­for til en fore­stil­ling med percus­sion-ensem­blet Stomp. Vi hav­de givet os selv en mid­dag på Restau­rant Rich­ter og en fore­stil­ling i Musik­hu­set i bryl­lups­ga­ve, så lør­dag aften sad vi spænd­te som små børn og klap­pe­de hin­an­den på låre­ne og vid­ste fak­tisk ikke helt, hvad vi skul­le for­ven­te af de næste par timers sce­ne­op­træ­den.

8 mænd og kvin­der slog, feje­de, klik­ke­de, knip­se­de, tram­pe­de, stam­pe­de, løb og sprang over sce­nen i et hek­tisk show, der invol­ve­re­de en mas­se dag­lig­dags gen­stan­de, som alle afgav en eller anden form for lyd. For folk med ryt­me i krop­pen var det svært at sid­de stil­le — kan jeg per­son­ligt skri­ve under på.

Der blev spil­let på alt fra feje­ko­ste, pla­stikpo­ser, iso­le­rings­rør, storm­ligh­te­re, bil­fæl­ge, metals­pan­de, køk­ken­va­ske (med vand), svup­pe­re og meget andet. Meget kre­a­tivt, meget ryt­misk og meget hek­tisk. Jeg sad bag­ef­ter til­ba­ge med en for­nem­mel­se af, at det hele var lige en tand for jazzet — at ryt­mer­ne aldrig helt fik tid til at fin­de vej helt ind og sæt­te sig. At det hand­le­de om på kor­test tid at demon­stre­re så man­ge for­skel­li­ge ryt­mi­ske vari­a­tio­ner som muligt.

Det sam­le­de ind­tryk af afte­nen var meget blan­det. Påklæd­nin­gen var meget pun­ket, musik­ken var stærkt inspi­re­ret af sam­ba og kar­ne­val, det musi­ske udtryk var meget jazzet og sce­nes­howet var en blan­ding af klov­ne­ri, mili­tær excercits med kosteskaf­ter, kampsport og bal­le­t­ag­tig løben-rundt-mel­lem-hin­an­den.

Hel­dig­vis slut­te­de ekstra­num­re­ne afte­nen af med at ind­dra­ge publi­kum i en grad, hvor 1.000 men­ne­sker klap­pe­de i sin­drig takt med den karis­ma­ti­ske Stam­per på sce­nen. Jeg kan anbe­fa­le et Stomp-show, men husk at tage øre­prop­per med. Ski­sta­ve, der bli­ver tævet imod olie­tøn­der lar­mer!

Vores nye køkkenvidunder er nu indviet

I går hen­te­de vi den mintblå Kit­che­nAid Artisan Mixer, som vi bestil­te i dage­ne efter vores bryl­lup for 3 uger siden. I dag fandt den sin plads på køk­ken­bor­det og Male­nes før­ste udbrud, da den blev tændt, var: “Hold da op, den er da støjsvag!”.

Og nu har vi prø­ve­kørt den to gan­ge i dag. Ind­til vide­re er den en klar suc­ces. Den kan både røre pizza­dej og almin­de­li­ge gær­brød. Og den lar­mer næsten ikke.  Næsten.

Efterbryllup med hotdogs, Asti og bryllupskage

I fre­dags holdt vi en fest for en lil­le flok ven­ner og bekend­te fra Århus for at få spist den ret anse­e­li­ge mæng­de pøl­ser, pøl­se­brød og bryl­lup­ska­ge, der var til­ba­ge efter vores bryl­lup for 14 dage siden.

Sta­tus efter festen er nu, at der ikke er mere bryl­lup­ska­ge — udover den rest, der kan ses på bil­le­det nederst. Den er dog til vores 1-års bryl­lups­dag. Der er ikke mere jord­bær­snaps — men til gen­gæld er der sta­dig en del pøl­ser og mas­ser af pøl­se­brød. Og Mar­ti­ni Asti. Og spi­ri­tus, der aldrig blev taget hul på. Hel­dig­vis kan det meste hol­de — så næste gang I kig­ger for­bi, bli­ver der sik­kert budt på et glas mous­se­ren­de hvid­vin.

Vi har også mod­ta­get bil­le­der og film fra ven­ner og fami­lie — det bety­der, at der snart kan laves et tak­ke­kort og et eller fle­re gal­le­ri­er, der vil bli­ve publi­ce­ret på 23HQ. Vi vil dog sta­dig ger­ne høre fra gæster, der måt­te have bil­le­der, som de mener, vi ikke kan leve uden at se.

Det skæ­ve bru­de­par har vi gemt i vores bryl­lup­skas­se, som vi også skal have put­tet man­ge andre ting i.